478 THoMSø A1æ1T. KvænerneS indvandring. Kvæ11e1—11e (;1— i11dxgn i de sidste-aarh13.ILd.ce.d.er; de er saaledes “f“remmede i modsætning tî1“fin11er11e, der vistnok har været tilstede ialfald i dele af amtet, saalangt vor historie rækker tilbage. sNgoge11.l8å?ärskilt þe1—g-tning og-kyænernes-—indvandrin-gbforeligge-:.“j„k-ke. Nogle oplysninger -ðm denne indvandring har hr. (3vigstad meddelt, og noget findes i P. SChnitl(“rs protokoller fra 1743. Indvandringer af kvæner til den nordlige del af Tromsø amt begyndte under den store nordiske krig. Allerede før havde vist- nok enkelte kvæner bosat sig i Skjervø og Lyngen; saaledes finder man i jolk()f(ellingslisterne af l7()2 1 kvæn bosati Oksfjord i Skjervø, 2 i Lyngenfjorden og 1 i Ulfsfjord, idet der om de sidste 3 be- mærkes, at de var fødte i Kvænland. Samtidig synes kvæner fra Torne Lappmark at have begyndt at drive sommerfiske i N orge; paa tinget for Skjervø i 1717 oplyser fogden, at han «fornemmer, at endel svenske kvæner skal være her nedkommet i fjordene og bruger deres næring med fiskerier,r hvilke, efterat de har fisket, reiser op igjen om høsten til Sverige og medtager, hvad de saa- ledes har fisket, være sig af torsk og sei.» Han forbyder da saadanne svenske folk at opholde sig ifjordene eller komme ned til Norge, hvis de ikke vil bosætte sig i landet og blive norske undersaatter. I de skyldsætningsj“orretninger, som i 1723 blev af- holdte over eiendommene langs fjordene i Skjervø og Lyngens præstegjeld, opregnes som bosatte i Kvænangen 2 kvæner, i Reisen ö, i Lyngen 9 og i Ulfsfjorden (Sørfjorden) 1. I Major P. Sehnitlers examinationsprotokol ianled11ing af grændsereguleringer, vol. XXIV (1743) oplyses, at af bondegaarde i Lyngentfi“ord er kun 3 gamle nordmandsbondegaarde; de øvrige 42 skattejorder er op- ryddede og beboes af kvænbønder, som er komne over fra Tome Lappmark, eller søefinner. Som grund til kvænernes indvandring angiver han 1) svenskernes krig med russerne1), af frygt for hvilken de svenske bønder sig hidover have retireret, 2) Lyngen- fjordens rigdom paa fisk, 3) at folk fra Enontekis lappesogn (det nord- ligste præstegje1d i Torne Lappmark) og Torne stad pleier at søge til markederne i Lyngen. I Reisen opgiver Schnitler, at der bor 8 kvæner, som er komne fra Torne Lappmark, og som dels selv har ryddet sine gaarde, dels faaet dem af norske søefinner; til Kvæn- angen oplyser han, at der i vaaren 1743 var indflyttet 4 kvæner med familie fra Torne Lappmark, efter egen opgave drevne dertil af hungersnød. Videre skriver Schnitler: «I forbemeldte Balsfjord, U1fsfjord, Lyngens store fjord og dens indfjord Kaafjord, Reisens og Kvænangens fjerde ere i en ï) Under store nordiske krig herjede russerne i 1711 og l7l7 frygtelig i den nedre del af TOI’11(“(lfil(’1l.
