BEFo1.KN1NG. 477 den, at de i høiere grad end finnerne har assimileret sig med de norske. Beregningen kan ikke betragtes som ganske sikker, da antallet af personer med blandet nationalitet er opgivet som meget større i 1891 end i 1876, og det ofte er vanskeligt med sikkerhed at afgjøre, til hvilken særskilt nationalitet saadanne personer henhører. Ved fo1ketællingen for 1876 viste det sig, at kvænerne hyppigere end nordmænd og finner indgaar blandede ægteskaber. Det samme viser ogsaa folketællingen i 1891 og hidrører rimeligvis hoved- sagelig derfra, at kvænerne i etnografisk henseende danner et mellemled mellem nordmænd og finner. Begge tællinger viser, at norske brudgomme hyppigere end norske brudeX har indgaaet for- bindelser med personer af fremmed nationalitet. Derimod kan et tilsvarende forhold ikke i 1891 paavises med hensyn til ægte- skaber mellem kvæner og finner, hvorved iøvrigt maa bemærkes, at antallet af personer med blandet herkomst af uopgiven natio- nalitet er forholdsvis ubetydeligt for 1891. Det bør mærkes, at benævnelsen «kvæner og finner» i mod- sætning til personer af blandet herkomst ikke maa opfattes, som om førstnævnte skulde være ganske ublandede. Professor Friis ytrer, at finneme neppe nogetsteds længer udgjør en ren race, men at der allerede fra gammel tid flyder baade norsk, svensk, finsk og russisk blod i deres aarer, og det samme maa antages i mindst ligesaa høi grad at være tilfældet med kvænerne, idet de statistiske opgaver viser, at disse hyppigere end finnerne indgaar blandede ægteskaber. Skjønt saaledes hverken kvæner eller finner udgjør nogen ublandet folkestamme, er de dog særskilt udprægede racer, idet de elementer af fremmed oprindelse, som ind- blandes i samme, ved antagelse af deres sprog, sæder og skikke faktisk assimileres med dem og indforlives i deres stamme, om end denne paa sin side ikke er uden paavirkning af dette frem- mede element. De, der nedstammer fra forældre af blandet na- tionalitet i første, andet og tredje led, gaar efterhaanden over til at blive enten nordmænd eller kvæner eller finner, idet deres egenskab af blandet forsvinder, hvilket viser sig af det ringe antal personer af blandet nationalitet i tredje led, som folketællingen angiver. De statistiske opgaver viser, som berørt, at kvænerne ind- gaar forholdsvis “flest blandede ægteskaber, derefter nordmændene, men finnerne mindst. For hver 100 i Norge bosatte ublan(lede kvæner var der 65.2 blandede, der nedstammede fra ægteskaber mellem kvæner paa den ene side og norske finner eller blandede paa den anden side; for hvert 100 ublandede finner var derimod k1m 28.8 af delvis finsk herkomst
