SKlBSFAR’l’, .1ÆGT1—:BHUG OG BAA1)E. 473 del kløer, faar man baaden ikke til at ligge høit nok til vinden, da seilet bliver for smalt. List(*)—baaden har nu derfor begyndt at faa indpas i disse nordlige egne; den er let at manøvrere, fremkomme1ig i ethvert slags vind, stadig i sjøgang, stiv under seilads, og man kan i regelen sidde tør. I korthed kan man sige, at listerbaaden har sit iøinefaldende fortrin i krydsning, navnlig i trangt og urent farvand, i vending samt i sjødygtighed, heri indbefattet dens evne til længere at bevare mandskabet fra at blive overvasket af sjoen. Nordlandsbaaden er let for aarerne, let til 1andsætning og seiler bedst i rum vind. «Ud— og indroren» til fiskep1adsene med nordlandsbaaden slider mere end noget andet paa fiskerens helse og gjør ha-m ofte til en gammel mand før tiden. Er vinden imod, saa ror han i de fleste tilfælde, men enten han seiler eller ror, kommer han i regelen mere eller mindre vaad ud til fiskepladsen, hvor han da sidder vaad den hele dag; thi nordla-ndsbaaden vasker, saa ingen skindklæder holder vandet ude. Mange kræfter opslides i at ro ind og ud mellem fiskeplads og fiskevær eller hjemsted (ofte 1 à 2 a 3 mile), uagtet man just af denne grund bruger de aller- mindste baade (kjeks, trerømming, høist halVfjerderømming) paa steder og under forhold, da de neppe burde bruges. Men man har længe været undSkyldt, —— de har ikke havt andre redskaber. I forøvrigt trygt veir ligger man ofte i land, dels fordi man frygter roningen iland, dels fordi man har været sjælelig og legemlig udmattet af den foregaaende dage anstrenge1ser. En baad med listerbaadens krydseevne sparer kræfter og bevarer helbreden. Med listerbaaden vil man paa den anden side have vanskelighed ved at ro veien i stille veir, men som oftest har man vind, og de gange, det er stille, maa vel mere roning for at komme ud til fiskep1adsen rundelig opveies dels af den beSpa- relse i tid og kræfter og helbred, man indvinder, naar det er vind, hvortil kommer, at listerbaaden undertiden vil kunne holde sig ude, naar nordlandSbaaden maa rømme iland, og undertiden i trygt veir tør søge ud, naar nordlandsbaaden af frygt for «ind- roen» ikke tør vove sig ud. Fiskeopsynet i Lofoten henledede først opmærkSomhede11 paa listerbaaden Dets chef, kapteinløitnant ()lsen, besluttede at gjøre et forsøg i Lofoten med listerbaaden, som endnu Sydpaa ikke var gammel, men dog allerede vel prøvet ved makrel— og sildefiske- rierne. Den første baad anskaffedes i 1863, og i 1865 lod han hente op en listerbaad til, større end den forrige. Opsynschefen udvirkede derhos en kongelig resolution, ifølge hvilken der blev tilladt anvendt af statSkassen et beløb af 3O0 spd. som godt- gjørelse for 2 baadbyggere fra Lister, der med assistenter skulde
