472 ’1’R()MSO AB1T hvoraf de mindste ikke er større, end at en mand kan bære den paa ryggen —— alle er de vakre og lette baade. Paa enkelte steder i Nordland opbevares baade, der er 10O aar gamle, og som ikke er forskjellige fra de nærværende, saa baadene har i det sidste aarhundrede ikke un(lergaaet nogen for- andring. Den nordlandske baad er i sin hovedkonstruktion visselig adskillige aarhundreder gammel. Et betydningsfuldt frem- skridt ved nordlandsbaaden var dog anbringe1sen af hus og kege- indretning i baadens agtersk0t, hvilket først begyndte at be- nyttes i sekstiaarene. Besætningen har i hint hus logi og natte- leie, der koger den sin mad og kaffe, tørrer sine klæder og har alt sit stel. Herved er det helseødelæggende ved de lange fiske- ture i haardeste vintertid paa aabne baade for en del aftaget. Det er neppe over 3O til aar, siden det første hus saaes paa fiskerbaaden, men nu er der neppe en fembøri11g uden saadant, ja selv paa mange ottringer er hus anbragt Disse er saaledes indrettede, at de kan løftes af baaden og sættes paa la11d, naar huset er iveien under fiskeriet, og kaldes derfor ((—lØftî1JgOl”*W. Saa simpel som den hele indretning er, gik dog aarhundreder hen, før man fandt paa at anbringe (len, og den nordlandske fisker har i alle disse aarhundreder slidt og lidt i sine aabne baade uden ly i haardt veir, uden at faa tørre sine vaade klæder og uden at kunne koge. Den mands navn, der først indførte løftingen paa baade til finmarksreiserne, burde erindres med tak, men det synes glemt. Nordlandsbaadene har mange fordele, men de kan ikke i stærk vind krydse sig op. Dette er en stor mangel ved disse ellers udmærkede baade, som er saa meget føleligere, naar man kun har faa havne og maa bære udover det aabne hav i til- fælde af landvindsst0rn1. Frygten for at bære undaf udover havet bringer l1øvedsman- den, hvor det er muligt, til at holde Sig saa nær op under 1andet, som vel kan gaa an, for i tilfælde af stærk aflandsvi11d at kunne tage til aarerne. Men klods under land udsætter man sig for de farlige rosser, som har slaaet saa mangen baad omkuld, og for strøn1skavlen, der er stærkere under land end ude paa sjøen, og topper Sig op hastigt og uberegneligt. Manøvren under krydsning med disse baade er besværlig Naar baaden er løbet op i vinden, skal først seilet ned, og for at den ikke skal tabe formeget af farten, maa to mand til aarerne, — den tredje maa skifte om hals og skjød, den fjerde springe agterud for at tage styrvollen ud og sætte den ind igjen paa den anden side, og saa skal endelig seilet igjen heises i top. I stærk vind driver baaden tillige ikke ubetydelig trods aarernes l1jælp. Bliver man saa under krydsningen nødt til at sætte en
