SKlBSFART, J;“EGTEBllUG OG BAADE. 47l seilet og til hjælp ved seilets nedtagning. Paa midten af under- 1iget er fastgjort et tregrenet stykke taug, der her kaldes «prier», og som tjener til at holde underliget ind mod masten. Naar der skal sættes en klo (tages et reb ind), viser man som sagt skjøderne gjennem kløerne, og framskautet gjøres da fast (efter at seilet er kommet tilstrækkelig ned) med to halvstik til sege1stikken, der er en trænagle, som stikkes gjennem et hul i det øverste bord ved bougen. Den mand af baadens besætning, som har den forretning at sætte kloen eller fastgjøre framskautet (halsen) til segelstikken, kaldes «halskarl». Næst høvedsmanden har denne den vigtigste post i baaden. Hans plads er ofte ikke misundelsesværdig, thi der, hvor han maa sidde, «vasker sjøen mest over». Hø“Veds- manden, hvortil besætningen af sin midte almindeligvis vælger den dygtigste, har sin plads paa den agterste tofte eller i agter- rummet. Han holder styrvollen, og han fører kommandoen. Af hans dygtighed og agtpaagivenhed afhænger ofte baade gods og liv. Han har at sørge for tilstrækkelig «segelfæSte» (ballast); at baaden ikke bliver «atsæt» eller «framsæt»; at seil og rig er i orden; at drag, rakketrosse og skaut er klare, at speide efter
- «rosser» (vindkast), og saa har han at tilse, at alt bliver udført
og udført til rette ti(l. Bagrumsmanden har det hverv at øse og er derfor forsynet med et øsekar saa stort, at begge hænder udfordres til at haand- tere det. Sædvanlig har dette et skaft, men er desuden forsynet med en taugstrop over midten. I skarp seilads forslaar dog ikke et øsekar, om det end 11afladelig benyttes, og man har derfor almindelig to eller flere. De øvrige to mand af besætningen har at passe drag, rokke- trosse og skaut. Det er sædvanligvis kun under de større fiskerier, at fem- børingen har sin fulde besætning; til andre tider ser man den ofte med kun to mand. Aarerne til nordlandsbaadene er tyndere, lettere og vakrere end dem, der bruges i det sydlige Norge. Bladet er bredt ved den ydre del. Den, som ikke er vant til disse aarer, vil ikke like dem. Foruden i Ranen bygges ogsaa endel baade i Salten og i Bindalen. Saltværingsbaadene er meget lige ranværingerne; de bygges af furu, og er derfor tungere, men ogsaa stærkere end de, som er byggede af gran. I Bindalen bygges især mindre baa-de, der er vel anseede, og som i det hovedsa-gelige er lig ranværingerne. Disse baade forhandles i stort antal paa markederne og er her den mest iøinefaldende handelsartikkel; man finder dem i alle størrelser, fra den lange fembøring til den lille ubetydelige kjeks,
