466 ’I’ROMSØ AMT. Jægtens bæreevne var forskjellig efter størrelsen. De største jægt-er kunde laste ca. 9000 voger eller omkring 160 tons, andre kun det halve. Naar jægten lastedes, lagdes tunggodset, tran— og rogntønderne, nederst i fartøiet, og tørfisken ovenpaa. Da det Store la-stram mellem lugaren og «vængen» var aldeles aabent, sattes der indvendig paa begge sider standere, der fæstedes til hverandre med stærke taug, og indenfor dem en bræddevæg. Lasten gik ofte høit op over rælingen, lige op til seks meter, medens selve rælingen neppe var en meter over vandet. For at beskytte lasten mod sjødrev og regn dækkedes den paa ydersi- derne med løse sideskot eller bordflager og ovenpaa med flager, ligeledes af bord. —— En jægt kostede fra 10 til 16 tusinde kroner i fuldt udrustet stand, og kunde, naar intet uheld indtraf, vare 2O til 30 aar. Lasten til Bergen bestod især af fiskevarer; fra Bergen førtes kornvarer samt hamp og taug, lærred og jernvarer, brændevin, kolonial— og manufakturvarer samt ligkister, fyldte med vand- kringler. Paa de fleste steder reiste man to gange om aaret til Bergen. Første stævne tog sin begyndelse først i mai, da sattes jægten ud, lastedes i største fart og var ofte under gunstige veir- forhold i Bergen i midten af maaneden; efter 2—3 ugers ophold der vendte den atter hjem. Andet stævne varede fra slutningen af juli til langt udi september. Disse reiser kaldtes ogsaa «føst- stemna» og «sidststemna». Af og til gjordes der fra det syd- ligste Nordland et mellemstævne. I ældre tider synes der at have været kun en aarlig tur, den saakaldte « St. 0lai stævne», i slutningen af juli. Hvor veiene var meget lange, saaledes fra det nordlige af Tromsø amt, gjordes der oftest kun en bergensreise om aaret. Petter Dass beklager da ogsaa stærkt den stakkels Tromsøfar: Og vil nu den Tromsøfar kjøbe sig Mad, To hundrede Miler til bergenske Stad Han maa med sin’ Jægter henlakke. Hans Reise begyndes om MidsOmmers Tid: Det hænder sig stundom, han vinder ei did Før Michel fremtriner i Gaarde. p Nu skal han tilbage, naar Marked er gjort-, De Miler er lange, men Dagen er kort, Ta-nk, hvordan den Reise vil vorde! Hans langsomme Seiling forvolder det tit-, At Jægten med LadningenS hele Profit F ortæres og ganger i Løbet. Og, sker det omsider, han lange kan frem, Da føres hver anden Mand syg til sit Hjem Med LevnetS stor Fare paa Kjøbet. Det er en elendig og ja“mmerlig Sag, For alle Nordfarer en farlig U1llfig Med aabne I—’art0ier og .Iægter, O
