46O TIlOMSØ AM’I’. RuSserne paa sin side, som i Arkangel havde lært lidt engelsk og hol1andsk, leverede sit bidrag til det nye sprog af dette sit forraad og forvanskede de norske ord, som de havde lært. Her er nogle faa prøver paa dette sammensurium: xVæ“8k. Goddag l Hvad siger du ? Jeg vil tale med dig. Jeg vil kjøbe hos dig. Hvad vil du kjobe‘? Jeg vil kjøbe fisk. Hvad koster (len’? ö vog meI for 100 fisk. Svært (l)’I’l Er far (sjøl) hjemme? Nei. Ja. Hvor er han’? Jeg ved ikke. Det var leit, adjO. Jeg skal komme igjen imorgen. Han har sovet godt. Han spiser brø(l. R—uss(morsk. Strasvi l KakI) you2) snakka? Moja9) vil Snakka paa tvoja. Moja vil kOpum hos tvoja.“) Kak you k0PIlIll? Fiska kopum. Kak staait“? PætÞ vaaga mokka paa staa 1iska. GrotÖ) daaraagal Kanske den principal paa stova? (stue). Njet. Yes.Öï) Ko (li reisa? Nje snai. Grot skade, 1)rosai. Moja paa morrada kom. Grot sIipum.V) Kla-ha skafum.“) Russisk. Z(lravStvui. Schta [eller sjtå] vy gå-vil ritje ? Ja håtsj u gåvaritj S’tiibåju. Ja hatsju kupitj u tebja-. Sjtå ugadua kupitj ’? Rybu l)l1(l1l kupitj. På tsjåm ana [el1er sk1l1ljkil sti1it’?] Pjætj pudilff muki Za stå 1—yb. Åtsjenj dåragu. Dåma li l(ll1)(“fS? Njet, [nje (lål1lil]. Da. G(1je å11’2 Nje Z11iljll. Etå beda, 1)I’iISjfSjfiil. Ja Zaftra pridu. Än hård-sja spal. Kusjaj(—t lilje-b. Skibsfart, jægtebrug og baade. Sl(ibSfa1’te11. Om de i fast rute inden Senjen og Tromsø gaaende dampskibe er oplysninger meddelt under afsnittet om kommunikationsmidlerne. Landdistriktet Senjen og Tromsø havde ved udgangen af 1895 omtrent 2îZ2 gange (2.46) saa mange skibe som Tromsø by, med .;Ý— . Ỳ—. ’) Kak, russisk, egentlig l1vo1—le(l(—s. ‘*) you, engelsk. 3& U moja-, tvoja, russisk, possesive pronomina (fen1inin fOI’11l’l, 1Ill11, di11. Altsaa: min vil snakke paa di11. Ö) plattysk. Ö,) det engelske yes. U af det engelske:4l(’(“1). 8) at skaffe, sjomandsudtryk for at spise
