— HANDEL. 459 Om fiskens videre skjæbne i Arkangel kan oplyses: I elven nedenfor markedspladsen i Arkangel ligger pomor- fartøierne og losser. Fisken sælges ombord i større og mindre partier; en del sendes videre opover Dwina, og den losses i prammer og føres videre op elven, hvor den vaskes og pakkes i store fustager. Den øvrige fisk losses iland paa markedspladsen, hvor den ud- sælges fra 6O—7O fiskeboder dels i større partier, dels i smaasalg. Jernbanen er nu aabnet mellem Arkangel og Petersburg Den aarlige indførSel af saltet fisk fra Norge, ikke fra Tromsø amt a1ene, til Arkange1 er omkring 6()O O00 pud. Jernbanefor- bindelsen fra Arkange1 til Ruslands indre vil vistnok bevirke, at mere norsk fisk kan faa afsætning der. Pomorerne har toldfrihed paa indførsel af saltet fisk fra Norge; det er derfor disse selv, som bringer vor fisk paa mar- kedet, dels paa den omtalte maade med sine skibe, som her ind- kjøber og salter fisken, og dels kjøber de fisken gjennem norske handelsmænd, salter den ned i fustager og sender den med de rutegaaende dampskibe. Endel af den fisk, der anvendes til husholdningerne, specielt da kveite og flyndre, udvandes, før den sælges. For saltfisken betaltes i Arkangel i 1896: for saltet torsk rb. 1.50 til 2.00, hyse rb. O.9O til 1.0(), sei rb. 0.8O til O.90, stenbit rb. l.2O til 1.53O, uer rb. 1.4O til 1.60, flyndre rb. 1.30 til l.4O, kveite rb. 2.50 til 4.00. Alt pr. pud: l6 kilo. RuSSe1I01’Sk. Nordmænd og russere langs den norske ishavs- kyst har under den nu i slægtled fortsatte tuskhandel været nødt til at gjøre sig forstaa=elig for 11verandre, saa godt de har kunnet, ved gjensidig at bytte ord; de bruger disse uden hensyn til gram- matisk bøining eller sætningsbygning og lader saa en livlig gesti- kulation eller gjætning udfylde resten. Efterha-anden har der da i Finmarken og Tromsø amt uddannet sig et slags «lingva franca)=, som hverken er russisk eller norsk, men ved hvis hjælp handelsmænd og fiskere dog gjør sig for- staalig for hinanden. I aarenes løb gror den overbevisning fast hos begge parter, at man virkelig taler hinandens sprog korrekt. Dette er «russenorsk», et kuriøst kraakemaal, der tales med alvor paa begge sider. Den norske fisker eller handelsmand lærte sig oprindelig en del virkelig russiske gloser, benævnelser paa de varer, der var gjenstand for handel, talordene m. m. Verberne derimod med deres konjugationer k11nde man ikke greie. Men man brugte norske ord og gav dem blot en sving, saa de fik et fremmedartet slæng, om det end er alt andet end russiSk.
