434 TnoMsø .ÞmT. De vigtigste anvisninger laa paa østsiden af Kvænangsbotn og blev drevne for engelsk regning med en arbeidsstyrke af indtil 150 mand. Anvisningerne blev fattigere, og vedkommende kom- pagni gjorde konkurs. Til Kvænangens grubefelt hørte flere gruber som Cedars grube og Edvards gruben Den første ligger ca. 1O k1n. fra Kjækan inde paa Kvænangsfjeldet. I Edvards grube sees gangen i en stol efter .strøgretningen ca. O.6 meter mægtig, vel begrændset, men med ringe malmind- hold. Bergarten er skifrig, men tilhører gabbroen. Senjen nikkelv(erk laa i Berg paa Senjenøens vestside, optoges i 1872 og dreves for engelsk regning. I nogle aar var det et betydeligt bergværk, der sysselsatte en arbeidsstyrke paa halv- andet hundrede mand. Det laa meget nær ved kysten og ved skibshavn. Ved Senjen nikkelværk var bergarten en gabbro (olivinnorit), der førte nikkelholdig n1agnetkis indSprængt. Desuden forekom en olivinsten (enstatit-peridodit), der især syntes at være den ertsførende Sten. Malmen var nikkelholdig magnetkis, der le(l- sagedes af kobberkis og svovlkis, hvilke ertser optraadte fordelt i bergarte11. Medens den rene kis holdt 3.5 pct. nikkel med ko- bolt, saa indeholdt malmen i det hele kun omtrent 0.75 pct. nikkel med kobolt, idet den var blandet med graaberg. Herefter indeholdt leiestedet kun 1,ZÖ i vægt af magnetkis. Da malmen optraadte blandet med et saa betydeligt kvantum berg, saa fik man ved første smeltning et produkt, der ikke var rigere paa nikkel end den oprindelige rene magnetkis. Udstrækningen i felt af det ertsførende parti i noriten var omtrent 100 11](åtGI’, og mægtigheden af samme varierede mellem 6 og 16 meter. Det ertsførende parti af norit stod steilt. Gruben var oprindelig drevet Som et almindeligt dagbrud; værket havde kun denne ene grube, og malmen begyndte efterhaanden at aftage. Man drev ned en skakt, men malmen viste sig urenere end tidligere, og den optraadte i aarer med en mængde s1etter. Under undersøgelseSarbeidet i den sydøstre del af gruben naaede man ned til et dyb af ca. 37 meter under havets niveau, og det viste sig, at den finkornede mørke o1ivinholdige gabbro, der var bærer af den nikkelholdige magnetkis, var stærkt trykket af den grovkornede lyse gabbro. Den aftagende malm og de faldende 11ikkelpriser førte til værkets nedlæggelse. Gruben betegnedes da som afbygget i 1886. Ved værket var en dampmaskine for gruben: der var ogsaa en dampmaskine ved hytten og skeidehuset.
