BERGvA—:11KSDH1FT 0G STI—:NBRY1)N1N(;. 435 Allerede i 1882 anvendtes elektrisk belysning for hytten, røstehusene og skeidehuset, tøndeindtaget og paa cokes— og malm- indtaget ved hytten. Ved hyttedrifte11 forsmeltedes n1almen til en sten, der holdt ca. 8.5 pct. nikkel, og denne omsmeltedes til en koncentrationssten med ca. 22—30 pct. nikkel, der udførtes. Ved hyttedriften var beskjæftiget fra 68 mand til 22 mand, saa værket beskjæftigede i det hele i gruben og hytten fra 150 til 70 mand i aa-rene l873 til aaret l886, da værket blev nedlagt. Udbrudt malm V1erdi. Arbeidere ton. kr. ved grubedri1’te11. 1873 8 82O 322 8()0 6—l 1874 7 78O 465 OOO 68 1875 l4 575 870 OOO 92 l876 17 10O 55O OOO 80 1877 5 935 16O OOO 6O 1878 —— — — 1879 3 828 90 OOO 40 1880 9 025 25O OOO 46 1881 9 99O 275 OOO 34 l882 8 865 24O OOO 46 1883 8 398 210 OOO (i7 1884 7 O07 17O OOO l885 2 971 75 OOO 47 l886 601 l6 OOO 8 l04 395 36933 8()0 Efter dette har værket i l4 aar, fra 1873 til 1886, produceret noget over 1O0 OOO ton ma-lm til en værdi af henimod 3.7 millioner. Værdien af produkterne forøgedes selvfølgelig ved smeltningen af malmen. Antager man, at ma-lmen har holdt gjennemsnitlig O.75 pct. nikkel, saa skulde der ialt være produceret nikkelpro- dukter med et indhold af 75O ton nikkel, men de statistiske op- gaver angiver ikke paa langt nær en saa høi nikkelgehalt i de udbragte produkter. Af de nyere fund af erts bør nævnes: Sabe(jok, B“irftavarre og 2l[oskogaissa kobberforekomster i Kaa- fjord i Ly11geI1. Sabe0“ok grz(bej?1lt. Fra bunden af Kaafjorden, en arm af Lyngenfjorden, gaar op en dal, der 16 km. fra i§jorden stænges af en tvers over samme liggende fjeldmasse. I den steile vestside af Birttavarre er her et faldbaand, der kan forfølges sydover mere end 2000 meter. Hvor bækken Sabetjok gjen-
