43O TROs1Sø AMT. stræ(let, gjennem dette, sydover langs østkysten af Novaja Semlja til Vaigatstrædet. Derfra østover til Samojed1andet og nordover forbi Hvideøen, vestover til Novaja Semlja, og sydover langs øst- kysten af denne dobbelte til Vaigatstrædet. — Paa reisen optoges en række lodskud. Siden det Kariske havs opdager, hollæ11deren Willem BarentsZ, i 1596—97 overvintrede paa østsiden af nordre Novaja Semlja, havde ingen skibsfører været saa nær denne kyst som Edvard Johannesen i 1869. ZV()lI’(Z(’7l6’kíðZ(] har betegnet disse første reiser i det Kariske hav som «nogle af de m(erkeligste, den arktisk() 18ZjøjZlY’t8hí-S’t()l’í(’ har at opv-is(*», som aabnende et nyt tidsskifte i nordoStfærdernes historie. Allerede i det følgende aar, l87‘(), Om-S’(?íZ(’(Z(’ Joha“mzesen hele Novaja S(—m(ja. Fra Vaigatstrædet seilede han østover ind i det Kariske hav (12te juli) til .]almal, saa over til Novaja Semlja igjen og atter over til Jalmal. Han havde nu fuld fangst, men besluttede desuagtet, og uagtet sommeren var slut, at forsøge at komme helt rundt om Novaja Semlja, hvilket ogsaa tiltrods for den sene aarstid (nordostpynten af øen passeredes den 3dje Sep- tember) lykkedeS. I samme sommer leverede ishavsfarerne T. Torkil1l.sen, E. .4. Ulve, T. B. Ma(ỳk, P. O—uale og A. O. fV(?(Z)’8l7(t(tg bidrag til Novaja Semljas og det Kariske havs geografi. Resultaterne af de norske iagttagelser blev offentliggjort i Petermamz.sÞ geograjis(—he Mittheil“:mgen for 1869 og de følgende aar. I 1871 fragtede englænderen BeTUamin Leigh-Smyth, ogsaa senere bekjendt for Sin reise til FranZ Josefs land 1881—-82, tromsøskonnerten ‘S’am-son, kaptein Erik .4. Ulve, til ishavsfangst-. I august var de ved sydenden af Hinlopen-strædet. Fra Th1(mb point paa IVilhelm-søen saa de, at nordostlandet strakte sig meget længere østover, end karterne angav, og fandt sydostpynten af dette land, som Petermann har kaldt Kap Moh-n, 4 længdegrader østligere end kartetS sydpynt. I begyndelsen af september seilede Smyth og Ulve langs nordsiden af nordostlandet og fandt, at det ogsaa her strakte sig 4 længdegrader længere mod øst end paa de tidligere karter. Flere øer fandtes her, og disse er af Petermann givet navne efter norske ishavsfarere og videnskabsmænd. Det nordlige Novaja Semlja kart blev efter de norske fangst- mæ11ds reiser i 1871 betydelig rettet, og disse rettelser har staaet uanfægtet i det væsentligste indtil nutiden. De vigtigste bidrag hertil gav E. Carlsen, brødrene E. H. og H. C. .]ohameesseu. S. Tobie9en, F. llIa(—k, Dørma og Isaksen. I 1871 gjenfandt Elling Carl-sen BarentsZ’ vinterhavn paa østsiden af nordre Novaja Semlja og bragte derfra levninger
