HvA1.FANGST ()(; 1sHAvSFANGST. 429 var han ved nordostla-ndets sydostpynt, senere kaldet Kap 2lIoh“n, og seilede tværs over Hinlopen-strædet til U]liCO)“Il bay og IValther Thym(m-str(edet. Herfra gik kurSen i de følgende dage langs øst- siden af Ba)—en-fsZ ø og E(lge ø til Tusin(løerne og H“’h-ales point i Stor-fjorden og herfra til kjendte farvande ved V est-SpitZbergen. Ved denne reise viste Carlsen, at SpitZbergen i gunstige isaar kan omseiles, at nordostlandets østlige del er dækket af en eneste sammenhængende isbræ, som gaar helt ud i havet; sydøst for dette land ligger et øland, som han tidligere havde seet søndenfra. I 1864 var Tobiesen med skonnertbriggen øEolus paa øst- siden af nordost1andet. Ved Kap Mohn saa han over til Kong Karls land, det saakaldte «svenske forland». Han maatte senere forlade fartøiet med fuld fangst ved Storøen og redde sig i baadene. Sommeren 1865 var Tobiesen paa Beeren-Eiland; han over- vintrede i et hus paa nordsiden af øen. Her gjorde han meteo- rologiske iagttagelser fra august 1865 til juni 1866, der er bleven nøiagtig beregnet og diskuteret. Fangsten gav lidet udbytte, saa der ikke fortsattes med overvintringer. I 1867 omseilede kaptein Rø7I“)lb(ïk fra Hammerfest hele Vest- SpitZbergen og opdagede paa denne reise en øgruppe paa østkysten under den 79de bre(ldegrad. I l868 begyndte de norskes reiser i det Kariske hav mellem Novaja Semlja og Sibirien. Russernes bestræbelser for at finde en brugbar sjøvei mellem Europa og Vestsibirien havde vist sig forgjæves. I 1868 seilede Elling Carlsen østover ind i det Kariske hav, istedenfor som sædvanlig til SpitZbergen; han slap ind i det Kariske hav gjennem Vaigat-stræ(let, men vendte snart tilbage gjennem Jugor-strædet og seilede saa videre op langs Novaja Semljas vestkyst til henimod øens nordende. Fangsten var usædvanlig rig, og han seilede derfor ogsaa i l869 ind i det Kariske hav gjennem Vaigat-strædet og saa langs øStsiden af det Kariske hav til H“ui(le-øen. Han fandt kysten af Sibirien her ganske flad og havet meget grundt. Ogsaa en engelsk sportsmand, Jfr. John Palliser, seilede dette aar ind i det Kariske hav, gjennem .?lIatotskin-stræ(l(»t og tvers over havet til henimod Hvideøen. Han gjorde et over- vættes rigt jagtudbytte paa hva1lros og isbjørn. Den vigtigste færd i det Kariske hav gjorde Edvard Holm Joh(umes(w (født 1844 i Balsfjorden) med skonnerten N()rdlaml i 1869. Han seilede først langs vestkysten af Novaja Semlja helt op til Kap fV(l“S“—S’(ll( (761,Z“2Ò n. br.), derfra tilbage til MatotSkin-
