HvA1.FANGST OG 1SHAVsFANGST. 423 saadan handel, og ved kongebrev af 1ste februar 1579 fik .?lIagnu.s“ HPí)JPS—9ø)l lov til at angribe alle hollændere, som seilede nord om Vardø for at handle paa Rusland. Ved anordning af 18de april 1590 fik dog udlændinger lov til at seile forbi.Vardø mod at erlægge told, hvorimod al handel paa Finmarken var udlændinger forbudt ved traktater med England af 1532 og l539. Denne ret til told fordrede ogsaa Kristian den fjerde af a-lle, som seilede til SpitZbergen, og han sendte 3 krigssl(ibe derop for at gjøre sine fordringer gjældende, men uden resultat. Man foretog da et slags deling af SpitZbergen. Englænderne tog de bedste fangstfelter sydlig af vestkysten, Prins Karls Forland, Magdalenabugten og Engelskbugten længere mod nord. Hollænderne fik Amster- damøen med Sydhavn og Nordhavn, danske og nordmænd Danskeøen samt en bugt mellem englænderne og hollænderne, franskmændene Rødbugten nordenfor disse. Denne deling blev ofte ikke respekteret. Slog fangsten godt til paa den enes gebet-, trængte naboerne ind. De dansk-norske konger opgav imidlertid ikke sine fordringer paa overhøihedsretten over polar1an(lene. 1635 og 1ö51 forbydes alle, baade fremmede og udenlandske, undtagen de priviligerede hva-lfangerkompagnier, at fare til Grønland og SpitZbergen og «ikke komme landet paa 1O mile nær, ei heller deres hytter der at bygge, tran at syde etc.» I 1657 overlod kongen alle øerne deroppe som fangstfelt for et priviligeret hvalfanger- kompagni — lige fra 67de breddegrad og helt til Nordpolen. Disse paabud tjente til at skaffe danske og nordmænd fuld fangst- ret deroppe, om denne ret end ikke benyttedes i synderlig høi grad. p I midten af det 17de aarhundrede og nedigjennem tiderne sysselsatte ishavsfangsten en mængde skibe og folk. Fangst- flaader paa et par hundrede skibe med tilsammen 1O—12 hun- drede mands besætning drog op til polarhavet og bragte hjem tran og huder, dun og fjær. Nogle drev hvalfangst, andre ne(l- lagde hvalros. I 1697 havde hollænderne 188 skibe deroppe, der vendte hjem med en fangst af — 1950 hvaler. Kristian den fjerde sendte i 1610 den for sin tid —mærkelige sjøfarende Jens JIunk didop dels for at undersøge Novaja Sem1jas kyster, dels for at «søge efter tran og andet, hvis der kan falde, indtil 1ste september, om de ikke tilforn kan bekomme deres fulde ladning». Danske og norske hvalfangerselskaber oprettedes og fik privilegier paa at drive fangst, dels paa Nordland og Finmarken, dels paa Grønland og SpitZbergen; kjøbenhavnere og bergensere udrustede ekspeditioner, hvortil der delvis brugtes hollandske skibe og vel ogsaa hollandske matroser, naar ikke tilstrækkeligt mandskab kunde skaffes i hjemlandet. Forordningen giver ialfald Selskaberne ret
