424 TR()MS(“) ‘mT. til at hyre udenlandske sjøfolk. De fleste af disse selskabers ekspeditioner holdt dog til ved de norske kyster. Isha-vsfangsten dreves med kraft aarhundredet ud og fort- sattes i det følgende. Englænderne indskrænkede først sin drift, medens hollænderne vedblev som før og byggede store trankoge- rier og etablisSementer, hvoraf murlevninger endnu er tilbage. Franskmændene holdt sig ombord i sine skibe, hvor de ogsaa brændte sin tran. Russerne kom ogsaa til og anlagde etablisse- menter ved Sydkap, i Hornsund, Sørfjord, Midterfjord, ved Grønne Herberg, Prins Karls Forland, i Krydsbugten og Isefjorden. Ofte overvintrede de, enkelte endog 32 gange. RuSSerne vedblev sin fangst langt ind i vort aarhundrede, men har senere enten trukket sig ud af ishavsfangsten eller driver den ved kysterne af Novaja Semlja. Først henimod slutningen af forrige aarhundrede begyndte man i det nordlige Norge at drive ishavsfangst; brødrene Hm-k i HammerfeSt gik da i kompagni med rusSere om udrustningen af en fangstekspedition. Mandskabet, der bestod af russere og norske sjøfinner, overvintrede paa SpitZbergen 1795 og gjorde god fangst. Egentlig regelmæssig fangStfart kom dog ikke istand før senere, da der fra Tromsø og især fra Ham1nerfest blev afSendt ta-lrige fartøier. Et engelsk handelsselskab i Bodø havde 1819 sendt‘en galeas med 11 mand paa torskefiske under Beeren-Eiland og kom ind under SpitZbergen og gjorde her en rig fangst af hvalros. En lodje med 8 mand fra Hammerfest reiste i 1820 til SpitZ— bergen, men kom ind under Beeren-Eiland, hvor besæt11ingen gik ilan(l. Stærk storm nødte skipperen til at holde undaf til Ham- merfest, og det tilbageværende mandskab maatte da i fangstbaaden lægge ud i det aabne hav og naaede indunder Nordkyn efter 8 dages reise. Straks efter tilbagekomsten satte folkene afsted med samme skipper og samme fartøi og reiste til Nordhavn paa Beere11— Eiland, hvor der i løbet af nogle faa dage nedlagdes 18O hvalros. Storm og uveir gjorde skibet til vrag. I den lille baad, som ikke havde mere plads, end at halve mandskabet maatte lægge Sig ned paa tiljerne som ballast, kom de ind under Nordkap, og de til- bagelagde i 1O dage de 6O mil mellem Beeren-Eiland og Magerøen, hvor de kom iland. Overvintringer paa Beeren-Eiland og SpitZbergen fandt tid- ligere sted, dels frivillige, dels ufrivillige. I 1823 overvintrede 16 mand fra Hammerfest i Krydsbugten paa SpitZbergen; næste aar atter 16, hvoraf de 3 omkom. Af en vinterekspedition fra samme by i 1825 omkom 5 ma-nd af mangel paa fødemidler og af skjørbug. Fra samme by overvintrede i 1825 og 1828 26 fangst- mænd paa Beeren-Eiland Det første aar var fangsten god, 677 hvalros, 3O blaarævskind, noget dun og 3 isbjørnhuder, det andet
