376 TIlOMSØ AM’l’. del af de baa(le, som har slaaet sig sammen, altid er ude efter agn, ofte over paa russesi(len, medens den anden del fisker. Klager over «agnmangel» høres derfor sjelden fra disSe. s Garn benyttes meget lidet og altid bundgarn, 16—20 i lænken, hvilken drives med otring og 4 mand. Enkelte steder, som i Altenfjorden, Kobbefjorden, Ryggefjorden og Snefjorden (ind af Maasø) samt tidligere i ’IH—oldfjorden (Tanen) tages torsken i februar og marts med stængenot. Efter endt loddefiske reiser størsteparten hjem for at være tilstede under vaaraannen, hvorpaa endel drager paanyt til Fin- marken for at deltage i sommerfisket. Paa Finmarken benyttes ikke leiekarle, kun halvlotteskarle og tjenestedrenge. Fiskere, der ikke selv har baad, vil som regel kunne faa saadanne tilleie hos indbyggerne, hvoraf flere driver baadudlaan som næ- ringsvei. Loddefisket er et ustadigt fiske, om end ikke saa ustadigt som vaarsild— og storsildfisket. Lodden kommer og gaar til for- skjellig tid ei alene de forskjellige a-ar, men ogsaa paa forskjellige endog nært liggende steder. Nogle aar kommer den nær la11d, andre holder den sig langt ude eller paa dybt vande, og atter andre bliver den borte, tildels i aarrækker. Hanlodden kaldes «fakslodde», hunlodde11 (‘—blili11kl0d(lGÞ?; kvæner og finner kalder lodden s-ieppa. Om loddefisket synger Petter Dass: Indbyggerne, som udi Se11je-Lehn bor Om Vinteren have de fleste sin Ror- I Værene hos denn(—m hjemme Saa tidlig at Vaaren i1l(ll)I’y(l(§l’ i I‘and, Da søges Finmarken, det snarest de kan, Sit Fiskeri der at forfremme. Hvor Fangsten opvaagner, did stunder de hen; Det lykkes vel ofte, de kommer igjen Med alle Fartøier belastet; Den Næring gaar ofte saa lykkelig fort, At paa et par Uger det knappest er gjort, At Anglerne blive udkastet. Hvor Lodden til Valen inddrives for Vind, Did søger og Torsken og løber derind, Da 1iskes der Nætter og Dage; Hvo først kan fremkom1ne, han vinder den Pris. Hvo seneste kommcr, han spiller Forlis Og maa uf0rrettet afdrage. Det Fiskeri staar ikke længer op paa End lige Saa la-nge, som vinden vil staa; Men snart at sig Vinden omdreier Og vaier fra l.andet, er I—’isket alt gjort, Du romn1er den Torskens Mangfoldighed bort Og løber usynlige Veier.
