F1S1(EmEH. 37 5 af meget forskjellig størrelse, fra 1—3 kg. sløiet; der følger ogsaa med skrei, hvis blaarøde rognposer viser, at den har nylig gydt. Der faaes lidt torsk, hvis rogn endnu er fast, og adskillig hyse; enkeltvis desuden havkat, brosme, flyndre og kveite. Mod fiskets slutning kommer seien. ’ Undertiden kommer lodden tidlig, endog i december, andre aar kommer den ikke før i midten af april, og sine steder tildels senere. Der er ogsaa perioder, da den er bleven ganske borte, og steder, hvor dens komme snarere er undtagelse end regel. Gydningstiden er meget forskjellig; man kan finde fuldmoden rogn i den fra slutningen af april til slutningen af juli. Som regel er fisketiden fra begyndelsen af april til slutningen af mai. Hovedredskabet er dybsagn. Baadene i Finmarken er mest fembøringer med en besætning af 5 mand; iden senere tid ogsaa andre baade. Baaden bruges til logis, idet man bliver liggende ude paa sjøen, indtil man har faaet last, eller indtil man af andre grunde søger havn. Baadhuset er paa finmarksturen fiskernes hjem. Ved et let tag dannes køieplads. Dybsagnsfisket er ofte et meget let fiske, da torsken ikke sjelden staar kun et par favne under baaden selv paa større dybder. Til andre tider maa den søges ved bu11den, og da kan den være tung nok at trække. Pilk bruges ikke. Liner bruges under hele fisket kun enkelte steder, som for: Loppen, Kjelvik, Honningvaag, Kjøllefjord og fra Ekerøen indover mod bunden af Varangerfjorden, samt delvis af hjembyggere, for- nemmelig i Vestfinmarken, forsaavidt agn kan faaes. Mod fiskets slutning begynder linefisket at blive almindeligere. I)en meste loddetorsk og lodde er da borte og er bleven afløst af skrei, hyse og andre fiske, der gaar mere spredt, hvorfor et mere vidtrækkende redskab nu er det fordelagtigste. Som agn bruges: fjæremark, skjæl, mort, større fisk, som skjæres i stykker, fersk og saltet sild samt lodde, hvis saadan kan faaes. Liner har været benyttet forholdsvis tidlig i Finmarken Efter oktroi af 25de april 1702 lader linebruget til at have været almindeligt i Vardø og Vadsø distrikt. Lodden forekommer ofte i uhyre stimer. Den kan staa fra land til flere mile ude tilhavs samt ikke sjelden saa tæt og høit i vandet, selv paa store dybder, at den kan øses op med hov. Størsteparten gyder vistnok paa dybt vande. Om som- meren træffer hvalfangerne den oftere ud i Ishavet. Den meste fangst foregaar med not, saavel under land som i aaben sjø, og med noten gjøres rundkast. Fisket efter lodde drives dels som særskilt forretning, idet udbyttet sælges til linefiskerne, dels er flere af disse fælles om en not. Russerne, som mest driver 1inefiske, har ordnet Sig bedre end nordmændene, idet en
