334 TH(mSø ‘mT. Torvmyrer findes ogsaa i Bjarkø herred. og 2 a 3 alen under overflade11 træffer man paa rødder af store furutræer, Som engang har vokset her. I Berg har de fleste gaarde torvtag, og ligesaa er torv be- nyttet i IbbeStad. I Tromsøsundets herred benyttes torv næsten overalt, og i Karlsø og Helge er der torv paa de fleste større øer, saa der er i det hele stor tilgang paa torv, om end en enkelt ø, som Nord- fuglø, maa hjælpe sig med rækeved. I Skjervø har næsten hver gaard torvtag, og torven er ofte god, om end myrene tildels er smaa. r Torv er saaledes, som under herredsbeskrivelserne o1ntalt, almindelig ogsaa i fjordherrederne, men der hvor der er tilgang paa skog til brænde, benyttes ikke t01’V(?11 i den udstrækning som i kystherrederne. Myrstrækningerne anvendes i det hele ikke i synderlig ud- strækning til dyrkning; thi her er paa mange steder ikke mangel paa dyrkbar jord, og det gjælder at vælge den bedste og mest tørlændte til opdyrkning, saameget mere som den korte sommer endda gjør det vanskeligt nok at faa kornet modnet. De store myrer i Maalselven og Bardo er temmelig bløde og vanskelig farbare med hest, især da de a1le, undtagen myren ved Ôuolbmavagge, er bevoksede med meget tæt og stridt vidjekrat (kjærringris). llIulfemyrer er der i mange herreder, men det er ikke saa meget, at Salget er betydeligt. Skjønsmæssig kan den mængde multer, som sælges i amtet, a;nslaaes til 1OO tønder, naar der ikke er naar paa dem, og en del af disse sælges i Tromsø by; hertil kommer hvad der fortæres af folkene paa stedet. Det er i Kvænangen, Malangen, Maalselven og Ibbestad at der sælges mest multer, mellem 1O til 2O tønder om aaret. Derhos sælges lidt multer fra Kvæfjord, Hi]lesø, Bjarkø og Helgø. Multer samles ogsaa i Salangen, Bardo og Balsfjord. Multer er paa fjeldene funden med moden frugt til en høide af 64() meter over havet. Men i enkelte aar sætter den ikke engang blomster i meget lavere regioner, lige ned til 349 meter over havet, og paa enkelte af dens høiest over havet liggende stationer sætter den antagelig aldrig blomster-. Man har gode multeaar og uaar, saaledes som tilfældet er med andre vilde bærp1anter. Men en af aarsagerne til uaarene er overraskende, og, som det synes, eiendommelig for denne mærkelige plante, som afgiver frugt til Salg og eksport paa nord- ligere bredder end nogen anden plante med spiselig frugt. I en- kelte uaar sætter den nemlig rige]ige blomster, maaske rigeligere end sædvanligt; veiret synes Saa gunstigt som muligt, alle venter
