S1(oG OG m’BEn. 333 2) fra Kvænangsbotn opefter Lakselven paa begge siden-, 1 mil lang og Ve mil bre(l, hvor den bedste og stærkeste skog i denne distrikt er, som indbyggerne bruge og behøve til hus- bygning. Og vides ikke andet, end at disse store furuskoge ere kongens almending. En bord-sang-mølle er her i Naviselv, som en norsk skipper bruger, og tager tømmeret dertil af almendingen, til indenlands husbehov. T1“æpIa1It11i11ger. En paa Fredriksberg anlagt planteskole synes at komme sig godt, og der er allerede uddelt endel planter fra samme. Den er at betragte som et eksperimentalfelt, der skulde vække sansen for plantningen og dermed tillige interessen for fredning af ungskogen. Eiendommelig nok er det, at saavel de mindre som de omskolede granplanter her staar bedre end furuplanterne. I det hele taget synes granen at trives fuldt saa godt som furuen; den modstaar vinterkulden uden at tage skade og er i museaar paa langt nær ikke saa udsat for at afgnaves som furuen- Planteskolen har ikke kunnet tilfredsstille den stigende efter- spørgsel især efter 3—4—aarige ompla-ntede furuplanter. Der sælges aarlig ca. 8O0 trær. Myre1“. Myrer forekommer med stor udbredelse i amtet, nogle i lavere niveauer og indeholdende brændtorv og skikket for dyrkning, og tildels er der multemyrer. Andre myrer ligger høit tilfjelds og er uden synderlig øko- nomisk betydning. I den nordligste del af amtet i Kvænangen er saaledes store myrer, især mellem Nuppevarre og Luokðavarre. De er opfyldt af en mængde smaavand og indtager over 10—O km.2. Paa strækningen mellem Ossavarre og Oærbek i vest samt amtsgrændsen i øst er der flere steder myrlændt mark, men ingen sammenhængende myrstrækninger. Andre store myrer høit tilfjelds er der østlig for Altevatn og herfra nordover. Finnerne nyttiggjør sig disse myrer ved at bruge torv som brændsel, hvor der ei findes ved; de samler endvidere paa sumpig mark det græs eller Siv (sennel, som de benytter istedetfor strømper i komageme. Lavere liggende myrer har mange herreder og kommer til nytte i kystherrederne, hvor det er knapt med skogen. Kvæfjord og Trondenes har store og gode myrer, og torv er almindelig benyttet i begge herreder.
