BEBYGNIN(i. 299 Bredden af dette Tromsø præstegjeld og fogderi, saa vidt det af bønder beboet er paa søndre side, kan da regnes fra Thorsnæss gaard paa Qvalø til Markenæs gaard paa botn af Bals- fjorden i øster til syden til en 4 mile. Dog er den bredde ei anderledes at forstaa, —end at bønderne bo kun langs efter sjø- kanten og langs med fjordene paa sjø og fjordbredderne; videre op i landet boer ingen, men det er alene lapfinner, som derpaa vandre omkring. At begynde fra Malangens fjords østre side, hvor Tromsø præste- gjeld i syd tager sin begyndelse, paa det faste indland: Saa ligge gaardene strøvis paa den østre fjordbredde af Ma- langens fjord; siden paa søebredden af Malangens fjords nord- vestlige nes, Andsnæss, til Balsfjords gabs vestre næss, Ba-lsnæsS, er 3.W’,4 mil veis, derefter paa begge fjordbredderne af Balsfjorden ind i botn, hvilke gaarde dels er bønders, dels buefinners, blandt hinanden entremelerede; omsider fra Ba1sfjordens østre næss, Kal- sletnæsset, langs med søebredden i nordost til U1sfjorden 3 mile veis, saa paa udøerne i havet paa søebredderne; men op i landet bor ingen hverken paa det faste indland„ eller paa udøerne af bønder folk, mens det er fjeld— og især de svenske øst1inner, som benytter sig af indlandets fjelde, skoge og vande. Om bebygningen i Ulfsfjord heder det i l74:l: Bøndergaarde ligge Strøvis paa bredderne af øerne og i det faste indland af Ulfsfjorden; item af dens Sø1—fjord næsten ad b0t11 og af Nordkjose11 paa siderne og paa botn, ligesaa yderst eller ved gabet af begge Lenangens fjorder, men ikke op i landet paa øerne eller af det faste land, hvor finnerne alene ti1holde. Paa Fugleø og Grimsholmen bor ingen. Om Lyngen heder det: Bøndergaarde ligge strøvis paa bredderne af øerne, paa begge sider af Lyngensfjords bredder indtil botn, ligesaa paa begge sider af Kaafjord og Ve mil op efter Kaafjordelven; men ingen bor efter Mandals-, Skibotns— eller 0n1ais elve. Af de i Lyngenfjorden er kun 3 gamle nordmænds bøndergaarder; de øvrige 42 skatte- jorder er af kvænsbønder, som fra Torne Lappmark er overko1nne og boe eller sjøfinner, opryddede og beboes. — Bebyggelsen af Lyngen er efter dette ikke gammel; fra hvilken tid hine 3 norske gaarde i Lyngenfjorden er, vides ikke. Lyngens kapel er først bygget paa « Carenes:—1 efter missionæren Søren Kildals foranstaltning, som det synes mest for finner. Det blev 174O flyttet til Lyngseidet. Fjorden var bebygget af finner, før der kom kvæner; i dette aarhundrede har sydlændinger fra Romsda-len og Gudbrandsdalen nedsat sig i Lyngen. Le()pold von Bra-h skriver i 1807:
