298 TROMSØ AMT. 1791—1891. Bardoda1ens første Rydningsmænd Jon Simonsen Kalb(ekken og Ole Ol.S—en Brand‘1—old kom med sine Hustruer og bosatte sig her 179l. Foged i Senjen og Tromsø Fogderi Jens IIolmboe foranledigede og medvirkede til Dale11s Bebyggelse. En taknemlig Efterslægt reiste denne Mindestøtte 25(le Juli 189l. Om bebygningen i Reisen (Sørreisen) skriver S(“)mitZeri 1743: «I Reisenfjord bor folk til midten, nemlig til Strømmen, ikke der indenfor. Østenfor fjordene op i landet bor ingen, uden l mand Ve mil østen for Salangsfjorden.» Ogsaa Balsfjordens herred er først bebygget i senere tid. Vistnok har den ydre del af fjorden længe havt beboere, men den indre del af fjorden, det egentlige Balsfjord herred, betragtedes længe som et slags bygdea1menning, hvor man fra TromSøsundets præstegjeld hentede ved, bark og næver samt kreaturfor. I Schnitlers examinationsprotokol gives af præsten H. .Yamg- h(ms en forklaring om Ba-lsfjorden og dens opsi(ldere i aaret l743. « Indtil faa aar her foran haver et stort Stykke, omtrent 2 mil fra fjordbotn udad, ligget øde, undertiden beboet af et par finner, og har altid den nordre side sorteret under Tromsøpræsten i følge det lille kobbeveide, som præsten efter gammel fundatZ har været tillagt men nu aldeles af de svenske lapper ødelagt For faa aar siden haver sat sig der nogle fattige familier og opryd(let her og der nogle flecker, Som nu for kort tid er bleven lagt for landskyld omtrent 7 a 8 i tallet. Inde i fjordbotn har man til denne tid havt nogen nø(ltørftig tømmerskog som en a1lmending. I Nordkjosen har man reserveret en liden fleck omtrent Vis eller et hundrede stok til kirkens nødtørft, men siges nu afbrændt af de Svenske lapper, om af vaade eller ondskab vides ikke.» ]‘e()pold von .8“l1(’h skriver i 1807 om Balsfjorden, at der for 3O aar siden kun boede 5 familier, men at der nu er henimod 700. Det antages som nogenlunde sikkert, at der før omkring aar 17O0 ingen bebyggelse var i Ba-lsfjorden. Nationa1iteterne er nu i fjorden fordelt paa den maade, at der i den yderste del af fjorden er mest folk af norsk herkomst, i den midtre del væsentlig finner, og i den inderste del er befolkningen stærkt opblandet med kvæner og svensker. Nordmændene har Sandsynligvis for- trængt finnerne fra— den ydre del af fjorden, medens der fra Sverige er kommet kvæner. Om bebygningen i 1743 af Tromsøsundets præstegjeld skriver S(“hn“itle)“:
