292 TR()MSØ AM’l’. stede af renfinnerne, som færdedes paa de norsk-svenske græ11dse- fjelde. Foged Holmboe havde det rette syn for jordens dyrkning og forædling, og tiden var ogsaa gunstig for hans bestræbelser. Den saa-kaldte (—;nyttighedsperiode» med sin udviklede sans for jord- brugets opkomst, næringsveienes ophjælp og landsgavnlig foretag- somhed havde ogSaa sine repræsentanter i Tromsø amt. Det var vistnok Maalselvdalens skog, som først og fremst henledede Holmboes opmærksomhed paa dalen og førte ham ind paa tanken om dalens rydning og bebyggelse. Han fik i 1787 nogle fattige familier, der søndenfra Var komne til Helgeland, til at flytte derhen, og han forstrakte disse af egne midler med for- skud til jorddyrkningsredskaber og den proviant, de behøvede, medens den første rydning foregik. Han indberettede dette sit første forsøg til rentekammeret i Kjøbenhavn; dette besluttede, at fogden skulde faa erstattet det gjorte forskud, og at yderligere hjælp i fornødent fald skulde ydes kolonisterne for kongelig regning. Denne første kolonisation fandt sted i aaret 1788. Gaardene Finbakken og øvre og nedre Rosvold i Maalselvdalen opryd- dedes først. Da Holmboe havde henledet regjeringens opmærksomhed paa, at Bardodalen egnede sig for bebyggelse, lod regjeringen løitnant og skoginspektør fra Tønset Nikolai Hersleb Ravn-m befare Bardo- skogen i 1789 sammen med fogden. Ramm udta1te, at der var vildt i overflod, og fisk havde han et par gange leilighed til at kunne tage med blotte hænder, og han mente, at han aldrig havde seet et ønskeligere sted for ny- byggere; om end agerbruget tildels vil blive usikkert, saa maatte fædriften alene kunne blive ganske overflødig. Om skogene ytrede Ramm: «Fra begge disse elves, Maalselvens og Ba-rdoelvens, forening gaar en stor skogflade op under foden af denne egns høieste fjeld Dildo, ligesom og paa denne elvs venstre side en stor skogdal strækker sig hen under og forbi den vestre side af fjeldet Utsaa- Alle, gjennemskaaren af elven Varnoljokkas; ligesom og paa samme side af denne dal og paa østre side forbi Stora-Alla og langs elven Apsajaakkaa og omkring sjøerne Apsajaari er en vidt- strakt skogflade; men alt er birkeskog med nogen indblanding af fvrre. Skogfladen fra fossene op under Dildo var allerede noget udhuggen, fordi nordlænderne ved hjælp af den seilbare flod magelig havde kunnet nærme sig den. I egnen af Maalselven, nedenfor fossene, havde allerede i de sidste 2 til 3 aar nedsat sig nogle nybyggere; men for de1n, som fremtidig vil nedsætte sig i Ba-rdodalen, maa mit forslag til rentekammeret gaa ud paa:
