290 TR()MS(‘) AMT. er den gamle naturlige færdselsvei for amtet. Imidlertid er der i Tromsø amt ikke saa liden bebygning i betydelig afstand fra havet i de dalfører; der gaar op fra fjordbundene, fornemmelig i Maals- elvdalen og Bardo, hvor der, som senere omtalt, har fundet sted en bebygning, fornemmelig af østerdøler og gudbrandsdøler i slutten af forrige og i begyndelsen af dette aarhundrede. Dernæst er Reisendalen bebygget til en betydelig afstand fra havet; det er især kvæner, som har bebygget denne dal. I Salangen er ogsaa dalen bebygget i afstand fra havet og her dels af nordmænd og dels af finner. Det indre af øerne er i regelen ubebygget, dog er der dele af det indre af Senjen, hvor der ligger nogle gaarde. Maaske er det ogsaa her østerdøler og gudbrandsdøler, som har bebygget landet ialfald for en del, thi det heder i Normans beskrivelse af Tranø fra 1817, at nogle gaarde paa Senjen, V—1 mil fra sjøen, er i aarhundredets begyndelse opryddede af folk fra Østerdalen og Gudbrandsdalen Paa Ringvasø er der nogen bebygning omkring Skogsfjord- vatn, og forøvrigt ligger nogen bebygning i afstand fra havet paa nogle eider paa fastlandet og Hinnøen. I den nordøstlige del af amtet er det kun Reisendalen, som er beboet til større afstand fra havet, indtil 4 mil fra fjorden. Langs Lyngenfjord og Kvænangf;jord er landet beboet af nordmænd, kvæner og finner; foruden kysten er en del af sidedalene i Lyngen bebygget til nogen afstand fra havet. Inde paa fjeldvidderne og langs vasdragene findes derimod i denne nordlige del af amtet forøvrigt ikke menneskelige boliger, naar undtages en og anden fingamme og fjeldstuen He-lligskogen øverst i Skibotndalen, der har tilskud af Staten for at skaffe ly og føde for de reisende. De fleste herreder har ikke synderlig let eller rigelig tilgang paa bygningstømmer, og husene er derfor smaa; de har stue og kjøkken, medens loftet er soverum. I de da1e, hvor der er lettere tilgang paa tømmer, som i Bardo og Maalselvda1en, er husene i regelen større. Hvor furu mangler, søger man ved bygning af udhusene delvis at erstatte furuen med birk. Til tagtækning bruges mest næver med jord over. Jordgammer som bolig for mennesker anvendes endnu paa nogle faa steder, særlig af sjøfinner; men antallet af jordgammer som vaaningshuse er stærkt aftaget; gammerne anvendes dog endnu meget til fjøs. I Lyngen ber-ettes, at jordgammen efterhaanden forsvinder, selv som krea-turbolig, og erstattes med tømmerbygninger. Kun i udkanterne findes nu gammer som menneskeboliger. Husene er-
