276 ’I’l§())ISO A)1T. 4000. For nogle aar siden havde en mand nedsat Sig her og ryddet op en potetager lige i strøget, hvor renhjordene pleiede at paSSere. Som fastboende (“enten han nu var-nordmand, fin eller kvæn) forlangte han, at nomaderne skulde gaa afveien for denne potetflek og opgive sin gamle, hævdede flytningsvei. Men det-te er lettere sagt end gjort. R—enen kjender sine gamle veie eller —...§f)’(l(ZÅ’Þ§ og gaar høist nødig ind pa-a nye. Naar finnen kommer 111ed sin hjord, vrimler det af rensdyr oppe paa Skraaningen, som fører ned til fjorden. Et par finner fører en stor renokse ned til stranden, sætter ud i en baad og lader renen, som hjordens fortraver, svøn1me bagefter. Hele den øvrige hjord skal nu jages efter ud i fjorden. Dyrene er maaske ikke straks villige til at følge fortraveren. I tæt masse farer de hid og did, jagede mod sjøen af de tilbageværende finner, af deres egne hunde og maaske ogsaa af bumandshunden, indtil de endelig efter et par voldsomme sidesprang hid og did over en potetager eller over en eng eller over bumanden selv, om han stod iveien, Som en sort lavine styrter nedover skraaningen og plun1peri sjøen, saaledes at denne vidt og bredt staar i et eneste skum. Ba-ndende staar bumanden tilbage ved sin nedtraadte ager, medens finnen, anden gang truet med hevn og stæv- ning, kravler op bagefter sin drivvaade l1jord paa den mod- satte side. Denne flytning af ren ud til Stjernoen er, saavidt videS, ikke g8I111IlGl. Lensmanden i Skjervø beretter: En fattig mand i Jøkelfjord havde sa-aet omtrent en tø11de poteter, da en fin med sine ren kom jagende over hans hjemjord og lige mod hans potetager, og endskjønt den fastboende i al venskabelighed anmodede fje1dfinnen om at gjøre en omvei forbi ageren, hvortil han vilde være ha11l behjælpelig, jagedes renen dog over den, saa at ageren blev saa optraadt, at poteterne laa strøede omkring paa jorden. Paa nogen avling af den ager for dette aar var ikke at tænke, hvorhos græsset paa mandens hjemjord blev saa ødelagt, at høavlingen blev ubetydelig. Men hvad skulde manden gjøre? Fjeldfinnen overøste ham med grovheder og trusler og vilde ikke erstatte ham tabet. Retslig forfølgning stod ham rigtignok aaben, men hvem kan og vil i disse a-fsidesliggende fjo1—de hjælpe den enfoldige og fattige mand dertil? Fjeldfinnerne er l1evngjerrige, og de faStboende vil derfor gjerne saalænge som muligt undgaa deres fiendska-b. De Svenske finner, som kommer til Norge, søger hid kun paa sommerbeite. I Sverige er der vinterbeite i renmoSen, u1ede11s der i Norge er Sommerbeite af græs paa det frugtbare skiferland.
