P— l 6 ’l’ll()MSØ AMT. og tiltog sig skatfe1—et over dem. Ingen af dem drev selvstændig paa jagt i F inmarken, det overlod de til finnerne selv, men de hævdede for sig eneret til at kjøbe deres ja-gtudbytte. Man kjen- der intet eksempel paa, at kvæner eller kareler opholdt sig for jagte“)?s skyld i Finmarken, kun at de kjøbte Varerne af finnerne ligesom nordmændene Karelerne blev siden underkastede stor- fyrstendømmet Novgorod, der nu traadte ind i alle de rettigheder, karelerne havde udøvet. Da mongolerne erobrede Ruslan(l, flyg- tede, som før berørt, en hel del bjarmer, et med karelerne be- slægtet tshudiskt folk, der beboede Bjar-melan(l eller strækningen mellem Onego og Petshora (af russerne kaldet Savolotshie), til Norge, og fik af Haakon Haakonssøn tilladelse til at nedsætte sig omkring Malangerfjorden, imod at antage kristendommen De bjarmer, som kom til Norge, fik bosætte sig i Malangen d. e. paa øst— eller sydsiden af fjorden; men disse nævnes kun paa et eneste sted (i Haakon Ha-akO11SSØDS “saga C. 333), og dermed for- svinder de. Det er en ubegrundet hypothese, at deres nedsæt- telse havde noget med bygningen af Trums kirke at gjøre, og at deres nedsættelse havde noget med russernes skattekrav a-t gjøre-. Russerne krævede skat af finner-, ikke, saavidt vides, af bjar1ner. Under Magnus Erikssøns mindreaarighed sluttedes en traktat mellem Norge og Novgorod af 13‘96. Om grændseskjellet mellem Norge og Novgorod oplystes i 1326: Dette er grændserne mellem Norges koJ1ges rige og russernes konges rige, efter hvad gamle mænd har sagt og efter hvad gamle bumænd og finner end siger den dag idag. Russerne har ret til at tage skat langs med sjøen til Lyngstuen, men paa fjeldet til ZW(I3l(’(l[l, som ligger lige op for Lyngstuen og øster imod Kjølen, men kongen af Norge tager skat øster til T)’í(tIl(BIllrí og ind efter Gandvik til Veleagi, hvorsomhelst der er halvkareler eller halv- finner, som har havt finsk moder. Heller ikke tages mer ved de yderste grændser end 5 graaskind af hver bue, men efter gammel vedtægt, hvis nogen heller vil yde efter gammel vedtægt. Denne oplysning om grændseskjellet er et th-ingsvidne, hvor «gamle bumænd og finner» oplyser om de bestaaende “forhold, ikke nogen traktat. Thingsvidnet oplyser om forholdene i Fiumarken, siden ordnede forhold opkom mellem russer og nordmænd, nemlig traktaten i 1252. Thingsvidnet viser, at der er tale om finnernes skatlægning fra begge sider. Lüa.Dym8la6Vå-(d. eg Tromsø s-og-knS østgræn‘dsË—J Êil-4V(?l(?(§g’i var .f(BZZ(’—9(Zí-S’t7’íkf, hvor baade russer (karelÈ?“i“““Novgoro(ls tjeneste) og nordmænd tog skat af finner. Til finner regnes ogsaa ha1vkareler eller halvfinner (d. e. som har finsk moder). Karelerne er skattekrævere, som paa sine skatte- færder ofte fik børn med finske mødre, men disse børn vedblev at være finner.
