BELIGGENHED, INDDI—2LING OG Gll.—liNDSER. lå Hálogala-ud eller Háleygj((f?1lke indbefattede, som før omta-lt, det nuværende Nordlands amt og af Tromsø amt den vestlige del indtil Malangenfjorden. — H(ílogal(md var følgelig alt, hvad vi nu kalder Ä?()l’(ZZ(l)2—(Z, og saameget af Tromsø amt, Som da var beboet af nordmænd.
- lIal(mgr (Malangen) regnedes i den længste tid som grændsen
mod Finmarken. Siden efter at Trums kirke var bygget i 125O og ZCrmnse„sogn„’ — “ det af nordmænd (bumæn(l) bebyg- gede land, synes grændsen at have være udvidet tilLy11ge11fjp1;1d, og da der ogsaa blev bygget kirker paa øerne østenfor (Vargø 1307), deltes dette distrikt saaledes, at V g 1 o0V—-len reg- nedes tj,1—Kx:ænanger, .1;*(îåten til-—Vargø eller §Z;Jrgø.lms len, det egentlige Finmarken. Hvad der laa nordenfor eller rettere østen- for Malangen regnedes oprindelig til Finmarken, der vel siden- efter betragtedes som en del af Norges rige, men dog som lig- gende udenfor 11ordmændenes egentlige hje1n. Der gik saaledes i middelalderen en grændse tvert over amtet; landet sydvest1ig for denne grændse tilhørte H(ZZOg(lZ(liIl(Z, nordlig og østlig for grænd- sen fulgte lYYinmörk. Efter G. Storm gik grændsen over Kvalø, saaledes som grændsen angives paa f. eks. Munchs kart over det nordlige Norge. Det var i middelalderen grændsen mellem Trondenes og Tromsø præstegjeld og fogderier. Kvalø’s ældre navn var Sal(1)—Fy (G1l(1I1Il paa finsk Salli1—). Dette navn Saỳl(1rey nævnes baade i det geo- grafiske stykke i R—imbegla (l4de aarh. efter ældre kilder) og i Aslak Bolts jordebog (ca. l44O) samt i svenske skattemandtal fra 16de aarh. Finmarken (Fi“1m1—örf-.9 kaldtes med et fæ1lesnavn alle de øde strækninger, hvor kun finnerne drog frem og tilba-ge med sine ren. Egentlig skulde vel benævnelsen Norveg)“ ophøre, hvor landet ophørte at være beboet udelukkende, eller for den største del, af nordmænd, og dette synes indtil langt hen itiden at have været hin grændse ved Malangr, der begyndte paa sjøSiden Fin- marken. Men allerede meget tidlig tilegnede nordmændene sig herre- dømmet over finnerne, der maatte betale dem skat. Da Finmarken begyndte at betragtes som et integrerende led af Norges rige, udstraktes ogsaa tillige Norges grændSer saa langt som Finmarken a11toges at strække sig. Dette var langs Nordishavets kyst og fremdeles langs den vestre side af det hvide hav indtil Veleagi. Veleagi, nu V(I3Z(jOkí, er en bielv til Umba, der falder i det hvide hav nogle mil østenfor Kandalaks. Baade ka-rem-, k1:á?ner og )?())’(Zl)l(PD(Y drev h(md(1l med finner
