Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/258

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l-’lNNER OG BEN. 247 1 aar gammel ren, (?(ermak. 2 aar gammel ren m. varek, f. vuo)(jal. 3 aar gammel ren m. vuovres, f. —vuonjal-ald(lo eller rodno. 4 aar gammel ren m. goddas, f. alddo. 5 aar gammel ren m. goaistus. 6 aar gammel ren m. —mak(m-. 7 aar gammel ren m. nVammalapag. Simle som har tabt sin kalv, ö’oav(3es. , som ikke har kalv det aar, rodno. Gjelsimle, som aldrig faar kalv, .s-ta-inak. Stamren, sarves. Vildren, go(l(le. Tamren, generel benævnelse b()a(“o. Kjøreren, hærgge, binavne vuojan, rievtak, nulppo, ram29, je1ýa, aidnoval(ldo, ravnok, gavlok, skm*re(?albme, goppes(elgge, raiddo h-(ergge, doalle h(Prgge eller (?anatas osv. nær 50 forskjellige be- Simle nævnelser. Re1IbeiteIC. Ved befaringerne under krokeringen i amtet i 187l, 1872 og 1873 blev der af agronom Haukland og to finner optaget et skjøn over det antal ren, for hvilke der er sommer- beite i amtet, ligesom der blev meddelt en beskrivelse af ren- beiterne, af hvilken beskrivelse her meddeles et uddrag. Renỳbeiter paa “fastlandet. Omkring .[St‘lÏ’ll(Z(’)’I2Þ3 i Maalselven er renbeiter i IØervelvdalen og Benelv(lal(1n samt paa vestre Istinds aksel med Lex-faldsbækken. Her er luftigt, s11efjeld og havn for omtrent 1000 ren. 0mkring [S’6Z“l.?(Z(lZ(?7l i Maalselven er renbeiter i Iselvdalen, der er bevokset med birkeskog og frodigt græs i omtrent 1 mils længde, i Skar-(lalen og i Run(lska“ret. Rundska-);fleldet bestaar af let forvitterlig skifer og har en frodig vegetation. Iselvda1en syd for sætrene er ogsaa frugtbar, men noget trang og siderne meget steile. I gammel tid har Is- elvdalen med forgreninger været et af finnernes yndlingssteder. For tiden har gaardene Sætre her, og dalen er vel benyttet af de fastboende. Der har længe været kranglerier her. Iselvda1en og omgivelser er særlig skikket til sommeropholdssted for finner. Med den strengeste bevogtning kan havne 3000 ren her. Kirkeselven her gaar et længere stykke under jorden gje11— nem selve kalkfjeldet, der udgjør hovedmassen af Jettanasðok- kaks fod. Den østlige del af (‘?(“(’(I7ljtlT’gtl-å’“ i Maalselven mellem Kirkes- dalen, Alappen, Ruten (Guovddelasoaivve), Langfjeld, Høgskarstind, Bærraloaivve, Njunes, Kistefjeld, Guolasðokka, Gaibbavarre og GaSkanieve har renbeiter i G(ei-m;eBagge (Finneskaret), der ligger