l-’INNER OG BEN. 231 Ved aabent brev af 1ste juli l634 forordnede han, at der skal være en reisende finnepræst, som sig tilfjelds iblandt fin- nerne skal begive og dennem udi deres børnelærdom og Guds sande frygt skal undervise. Allerede i middelalderen havde de svenske myndigheder ladet missionere blandt finnerne eller, som de kaldes i Sverige, lap- perne. Særlig synes den vækkelse, hvortil den hellige Ei-rgitre († 1373) gav stødet, at have sat sig ogsaa det maal at omvende finnerne. I slutningen af det l4de aarhundrede er der en oftere omtalt kvinde ved navn Margrete “fra L))sala stift, som synes at have været meget virksom for finnerne. I begyndelsen af det l5de aarhundrede sendtes en hr. Thorstein til at prædike kristen- dommen blandt finnerne og sørge for at faa kirker opført hos dem, og aaret efter at Gustav Vasa var kommen paa tronen (1524), havde han sin opmærksomhed henvendt paa finnernes om- vendelse og paa sko1ers oprettelse hos dem. Men eftersom kri- stendommen blev udbredt blandt finnerne og dermed kanske og- saa for en del til de norske finner, søgte de svenske konger at drage mere og mere af Finmarken ind under Sverige, navnlig Carl IX i Christian IV’s tid. Fredrik IV henvendte sig i 1699 til sin konfessionarius (helgelænderen Peder .]espersen), om at finde et par due1ige mænd, der kunde gaa som missionærer til finnerne. Nogle aar senere formaaede Finmarkens amtmand, Lorch, Isak ()lsen, dengang huslærer hos en præst i Vestfinmarken, til at gaa til Østfinmarken og udbrede kristelig kundskab hos fjeld- finnerne. I december 1705 indsendte biskop dr. Peder Krog et bønskrift, hvori han skildrede finnernes nød og androg om, at der, ligesom det var gjort fra svensk side, maatte blive sendt dem informatores for at undervise dem i deres salighedssag. Povel ]—Ianssen— Resen en præstesøn fra Grong, blev sendt opover for at undersøge forholdene i Nordland og Finmarken. Resen afgav i 1707 sin indberetning om reisen, og under l8de novem- ber s. a. udstedte kongen et reskript angaaende kristendommens udbredelse i Nordland og Finmarken. Det heder, at i Nordlan- dene og Finmarken findes mange fjeldfinner, som er slet grun- dede i sin kristendom, skjønt villige til at lære. Kongen paa- lægger biskopen at sende op til Finmarken 4 eller 5 skikkelige theologiske studenter, som et aars tid eller to skal opholde sig hos fjeldfinnerne og lære deres sprog. Senere kan de blive præ- ster for flnnemenigheder. Desuden skulde der paa et be1eiligt sted oprettes en skole, hvor der skulde optages 5 eller 6 finske gutter, som skulde lære katekismen paa sit eget sprog og saa meget latin, at de kunde optages i 3dje eller 4de lektie i Trond- hjems skole, for siden at sendes til universitetet, studere theologi
