F1NNEH OG nEN. 225 gamme en kvinde, som var den vakreste, de havde seet. Hun kaldte sig Gum1hildr og sagde, at hendes far boede i Haalogala-nd og hed ÖZurr toti. Hun var her, sagde hun, for at lære finne- kunster af de to k1ogeste finner, som var i Finmarken. Det har altid været almindeligt at søge i det høie nord stedet for overnaturlige væsener og overnaturlige kræfter, og finnerne har fra de ældste tider indtil nu været anseet for mestere i trolddom. Man kan endnu høre landstrygere (fanter, tatere),. naar de ogsaa som troldkyndige vil gjøre sig frygtede, foregive,. at de er fra Finmarken. Af de gamle historiske skrifter som af vore gamle love sees, at man reiste til finnerne eller Finmarken for der at opnaa større dygtighed i trolddom, og at man hos finnerne og ved deres trold- dom skaffede sig en hjælp eller oplysning, som det syntes magt- paaliggende at faa. Til finner henvendte Ingemund den gamle sig, for ved deres hjælp at faa tilbage det billede af guden Frey, som han havde mistet. Olaf Tryggvason søgte straks efter sin ankomst til Norge oplysning hos en fin om fremtidens hændelser. Til Tore Hund gjorde finnerne 12 renpe1se, hvilke ved trold- dom havde faaet den egenskab, at intet vaaben kunde bide paa dem. Hvor almindeligt det var at henvende sig til finnerne i des- lige anliggender, og hvor længe man vedblev dermed, sees bedst af de gamle kristenretters forbud mod at trúa á Fi)ma, fara til Fimca, gera jim(fhrar. Den høie forestilling, man gjorde sig om finnernes mesterskab i trolddom udtaler sig ogsaa i fortællingen om, hvorledes finnen Svases datter Snæfrid ved trolddom havde tilvendt sig Harald Haarfagres kjærlighed, og endogsaa havde vidst at fortrylle ham saa, at han end ikke, efter at hun var død, kunde bekvemme sig til at skille sig ved eller løsrive sig fra hendes afsjælede legeme; og dermed hænger det ogsaa vistnok paa det nøieste sammen, naar seidmanden Rognvald Rettilbein er deres søn, og den for sin troldkyndighed bekjendte Egvind Kelda, der omtales i Olaf Tryggvasøns saga, er eller gjøres til dennes sønnesøn. Det bør i denne forbindelse om troen paa finnernes trolddom erindres, at finnerne er et nervøst folkeslag, der let kommer i ekstase, som Friis omtaler: Finneme beherskes af en besynderlig nervøsitet, eller hvad man skal kalde den særegne svaghed hos dem, at de, og især ældre fruentimmer, ved den ubetydeligste anledning, blot ved et pludseligt raab eller derved, at en gnist med et brag flyver ud af ilden, kan fare op i den heftigste ekstase eller raseri. I en saadan ophidset og bevi(lstløs tilstand slaar de om sig paa ven 15 — Tromsø amt.
