224 THOMsø AMT. i renmelk. Syregræsmelk lages paa den maade, at selve græsset koges først under stadig omrøren til en grød, som da, naar den er bleven kold, bringes i en n1elketønde og omrøres til opbeva- ring til vinteren. Ofte har de ogsaa krækebær sammen op i denne blanding. Hos fjeldfinnerne blandes nymelket renmelk med kogt syregræs og blir derpaa som omtalt fyldt i renens netmave, öalmWas. Dette lages saa ofte, til at (=?almas bliver fuld, hvorpaa det opbe- vares til vinteren, efter først at have hængt en tid i teltet et stykke ovenfor ildstedet. Den saakaldte levermølje bruges ikke, derimod lages en ret af fersk kogt lever: naar fisken er spist, tages lever i et trang og gnides fin med en ske, og deri blandes krækebær eller multer, hvilket spises som dessert og betragtes som delika- tesse. Denne leverret bruges meget. Om sommeren brugtes tidligere kaffe sjeldnere mellem maal- tiderne, idet melken eller ogsaa melkeblandet vand blev benyttet til drik; derimod benyttes kaffe meget om vinteren ogsaa paa hjem- stedet. Paa fisketurene, hvad enten kortere eller længere ture, benyttes den stadig. The af laurbærblade —— bladthe kaldet lastatægja, benyttes ogsaa ofte i de fattigere huse, særlig om vin- teren og efter fiskemaaltidet. Blodsuppe varm-malle koges som almindelig suppe, idet man først har vand i gryden og dernæst øser i b1od, eftersom man har raad til. I varm-malle bruges ikke salyga (kjød, ofte harskt, skaaret i passende store biter for at give kraft eller smag.) Kveiten benyttes paa forskjellig maade: tildels spegesaltet, tildels uden videre kogt; oftest tager man den op i Suppen i gryden og øser den op i trauget med suppen. Om sommeren salter man ravene paa en større kveite til spegefisk, og den øv- rige del af fisken rækles i passende stykker eller strimler og tverskjæres med passende dybe snit til tørkning. Denne frem- gangsmaade benyttes dog, forsaavidt der ikke er anledning til at afhænde fisken til russen. Om høsten saltes hele kveiten, dog saa, at ravene paa større fisk skjæres for sig se1v. Kobbe og nise benyttes kun i husholdningen, idet kjødet ko- ges for sig selv, saalænge det varer; spækket, buoid(le, sal- tes til at benyttes som fiskesovl til gammel fisk. Hval benyt- tes ikke. T1’0Idd0m.— Finnerne har fra gammel tid havt det ord paa sig, at de var kyndige i trolddom og allerede i den ældste historie finder vi denne tro udbredt. Allerede i Harald HaarfagreS saga fortæller Snorre, at Haralds søn Erik Blodøkse reiste nord til Finmarken og helt til Bjarme- land. Da hans folk kom tilbage til Finmarken, fandt de i en
