FlNNEll ()G BEN. 207 paa fjeld og hav, ligesaa seig til at udholde besværligheder og ihærdig til at overvinde hindringer i naturforholdene som nogen nordmand eller kvæn. — At finnerne ikke er en uddøende race mener Friis statistisk at kunne paavise ved folketællinger fra Finma-rken. Over den finske befolkning udenfor Finmarken kan ikke fremlægges opgaver som de fra Finmarken. Th. v. Westen an- giver 1innernes antal i hele landet i l724 til 1472 familier eller 7231 individer. Finnernes antal i hele riget var: l8—lå 14—l64 l855 l5999 l865 l7178 l875 l9269 l89l 2078(i Nordmænd og fin11er trives ikke godt alene sammen. Finner og kvæner kommer bedre overens. Kvæne11 betragter vistnok ikke sin svagere broder finnen som Sin ligemand, men han er- kjender dog slægtskabet, og ægteskaber mellem finner og kvæner er derfor meget hyppige. Herved ikke blot hæver kvænen finnen op til sig, men han danner ogsaa et formidlende led mellem ham og nordmanden. Mellem kvæner og nordmænd er ægte- skaber ligeledes hyppige og paa denne maade bringes en blanding istand mellem alle 3 nationer. Naar derfor et større antal kvæ- ner bor indimellem nordmænd og fin11er, forkues ikke længer de sidste, men det viser sig, at de igjennem ægteskab blandede med og støttede af kvænerne kan hæve sig til Samme grad af op- lysning samt dygtighed paa land og sjø Som de bedre af nor(l- mændene Efterkommerne af de blandede ægteskaber er let kjen- delige, da de har et langt bedre udseende end de ægte finner. Man ser ikke Sjel(len baade heivoksne, stærke og smukke folk af den blandede ra(—e. Det ellers ikke sjelden forekommende triste og forskende udtryk, som man paatræffer i de ægte finneansigter, og som er dem indpræget ved aarhundreder-s ringeagtende be- han(lling af deres overmænd, forsvinder for et bedre udSeende, ligesom ogsaa deres krybende og indSmigrende væsen viger plad- sen for en større frimodighe(l i fremtræden, efterhvert som de baade behandles og føler sig som de to andre nationers ligemænd. Leopol(l von Bl((’;I Skriveri l807 om de finner, som kom- mer fra Sverige, og om nordmændenes forhold til finnerne; hans udtalelser hidsættes med bemærkning at meget har forandret sig siden hin tid:
