206 ’I?R()MS() Au-P. Tromsø for at tilse sine skatte, som han mod iinnernes sædvane har dristet sig til at anbringe der. Ellers pleier de almindeligvis at nedgrave sine penge inde i fjeldene, Og modtager derfor helst sølvpenge. “1: Denne nedgravning af penge er imidlertid nu for største de1en ()phørt. Amtmand Blom skriver: Jeg kan ei tænke mig hæsligere former end tvende lapkvinders, som jeg saa, den ene i Num- medalen, den anden paa Bentsjord i Senjen. Sjøfinnerne er i det hele lidet ll11Ø(l9k0Il11l1(’ll(l(’; oberstløit- na11t Zff(I”(] skriver: W—Jeg fik her først gøre rigtig bekjendtskab med sjøfinnerne, der mødte mig med en VI’åHlgl1O(l og uforskammethed. hvis mage jeg aldrig før, men rigtignok ofte senere har truffet, hvor jeg har været saa uheldig at behøve deres hjælp.—-W Begjærlighed efter brændevin udmærker 1innen som alle andre vilde eller halvvilde folkeslag, især i nordlige luftstrøg. Strengespil er blandt finnerne — en ukjendt ting, ligesom de overhovedet aldrig Synes at have kjendt til musikalske instru- menter af noget slags. Med poesi og musik er det i det hele smaat hos tinnerne. læ(Oiging(—“. den nationale finske skal(lekunst, kan kun i høist uegentlig forstand henregnes til digtning og sa-ng. og vidner ialfald ikke om store poetiske eller musikalske anlæg hos folket; i saa henseende danner finnen en modsætning til sine kvænske stam- beslægtede med deres rige poetiske folkedigtning. I korte, ens- formige strofer uden rim Og med samme ensformighed i tonen besynger finnen i sin ju0igen alt, hvad der i øieblikket falder haxm i tanker eller kommer ham for øie. Da jIl0l11gG1l var den form, hvorunder de hedenske finner fremsagde sine trylle0rd og afsang sine ot’fersange ved afgudS— tjenesterne, kom den ved kristen(lom1nens indførelse i vanry som noget vanhelligt og stygt, hvorfor den nu for tiden sjelden høres; men i al hemmelighed dyrkes dog endnu den ædle kunst blandt Pohjolas l1alvvilde børn (—efter ǫ::igsf(1d og San(ll1Ci“g). I det følgende hidsættes nogle uddrag af professor Friis-’ ytringer om finnerne. Hans opfatning af dette folk var i det hele velvillig, og en karakteristik af 1innerne kommer vel bedst istand ved at hidsætte forskjellige forfatteres ytringer om dem: Den almindeligste forestilling synes at være den, at finnerne ikke blot er et yderst svagt folk, men en befolkning, der ha-r været og er aftagende, en —Zuddøende raCe I en ligefrem styr- keprøve vil finnen i almindelighed komme tilkort mod nord- manden o(Y kvænen men )aa den anden side tør det vel hænde„ c ɔ I at finnen kan vise sig ligesaa kjæk til at udsætte sig for livsfare
