F1NNER os 1xP:x. 201 der hører til et mere eiviliseret liv og en lovbunden samfunds- or(len. 1)en tid, daÞ1innerne traf sammen med de nordiske folk og begyndte at laane deres ord, er ubekjendt, siger (W?ig.W“(11l. -P(ä synes igde ældste tider at have været et jægerfolk, hvis vaaben var IÎ)lll Vogll)l1i(§W:ogÏ:soiîÎ klædte sig i (lj’l’9l1ll(l(Z3l’. “VDesuden har vel finnerne drevet iiskeri i elvene og indsjøerne. T Hvor ti(lligdg::liargËert“ sig rensdyravl, ved man ikke gbeste1nt. Friis antager, som omtalt. at finnerne af de nordiske folk har lært at tæmme rensdyr og at er11ære sig som 11omader af tamme rensdyrhjorder. Man kan dog neppe slutte saaledes af den omstæn(lighed, at det 1inske sprog ikke har andre ord for «tam» og —§tæmme end de nordiske laaneord 1lames og (labm(1t, Thi rensdyret er ikke tamt som et almindeligt h1lS(lyI’, og ordene (l(m“1s og (I((bm(1f blir ikke anvendt paa rensdyr i alminde- lighed, men paa renenS (lI’PSSll1’ til kjørsel. For finnerne, som har en tilbøielighed til at specialisere, der hvor vi betjener os af mere almindelige, ved tilføielser nøiere bestemte or(l, var det nok at betegne det vilde rensdyr ((;o(ld11) og det tamme rensdyr (bO(l(’()) med særskilte navne. Da mange rensdyrnavne, som skjelner mellem de to kjøn paa de forskjellige a1lderstrin, og som ialle dialekter er de Samme, forudsætter ’(àIl— høi alder for nomadelivet. Derimod er det sa-ndsynligt, at finnerne først af de nordiske folk har lært at melke rene11, da de finske ord for melk (m-ielkke) og Ost (il?tI()—S—9Z(t) er laant fra de nordiske sprog. At finnerne har havt renhjorder uden at benytte melken, kan ikke forun(lre, naar man ved, at mange renfinner endnu den da-g idag ikke melker sine rensdyr, og at det samme er tilfælde hos de nordasiatiske folk, som har rener. At drive rensdyrhjorden sammen til melkning er desuden forbundet med stort besvær, hvilket finnerne maaske ikke vilde pa1atage sig ti(lligere, da de vidste at anvende sin tid behageligere og mere indbringende med jagt og fiSkeri. Det kan her erindres, at renkoen, naar den ikke melkes og kan beite’i fred, blir federe, og kalvene større. Fra Othars tid ved vi, at finnerne vandrede om som nomader paa høisletterne øst og nord for Haalogaland (Nordlands og Tromsø amt), tilsyneladende over det samme felt som idag. Finnernes 11dbre(lelse hos os har vel aldrig strakt sig længere syd, end det nu er tilfæl(le, i Norge til egnene omkring byen Røros, og i Sverige til Dalarne; i Finland har finnerne i ældre tider holdt til nedover til den 62de bred(legra(l. . Dog strakte deres vandringer i Othars tid, da beiterne var bedre og hjor(lerne mindre talrige, sig neppe til kySte11; i det
