2O0 ’I’R()MS() A)l’l’. Og efter at han har (lanset der meget længe med et Saadant udstyr, falder han endelig til jorden Sort som en neger med fraade om munden, saa man skulde tro der var blevet anvendt m1l1l(ll)ld ((tøile“l paa l1Rl1l. Tilslut-. idet han ligesom kuækker af i maven, mister han endelig livet med stort skrig. Saa spurgte de en a“nden, som var meget kyndig i trolddomskunst, hvordan det var gaat de to. Og han udførte sit arbeide paa samme maade, men ikke med samme udbytte. Thi baade fik han værten til at reise sig frisk ig;je11. og desuden sagde han de1n, at troldmanden var død af følgende grund: Den dødes gand havde iført sig skikkelsen af en hval, men saa havde han uheldigvis under sin hurtige fart i en sjø truffet pa-a en gand, som var omdannet til en spids pæl. Denne pæl, som var skjult i sjøen, havde han truffet paa, og den havde gaaet gjennem maven hans. Dette viste sig ogsaa ved trol(l- manden, som var død hjemme. Naar finnerne fiskede sammen med de kristne. trak de med sin ba-adshage til sig de næsten fulde fiskeruser, som de havde seet i de kristnes v“ærge, og fyldte saaledes sin baad med fisk. I de meddelte beskrivelser af de ældste forfattere — f. eks. Taeitus og J ordaneS — nævnes intet om, at finnerne har levet som nomader af tamme rensdyrhjorder; —(1Zunnerne omtales s-o— —r„e„og fifls“kere. Friis mener, at man med nogen grund ogsaa af sproget kan gjøre den slutning, at de i hin tid var fiskere og jægere, ikke nomader. Finnerne har i de ældste tider ikke kjendt andet husdyr end hun- den; thi alene navnet paa denne er finsk. Alle andre husdyr, som hesten, koen, “faaret, gjeden, svinet og katten har de lært at kjende af og benævne efter navnene i de nordiske sprog. Heller ikke renen har de kjendt anderledes end som jagtvildt. At tæmme renen og melke den eller i det hele taget at leve af tamme rensdyr- hjorder som nomader, har finnerne først lært af de nordiske folkefærd, da de maatte dele jagtmark med disse og vildtet be- gyndte at a-ftage. Deraf kommer det ogsaa, mener Friis, at det finske sprog ikke har noget eget ord for “:(tæmme», men at det ord, som betegner dette begreb, nemlig &(dabII1at=Þ2, er laant. Først med de ta-mme rensdyrhjorder begyndte nomadelivet, idet eieren blev tvungen til at følge med hjor(len‘ til forskjellige beitesmarker paa forskjellige tider af aaret. Paa Othars tid eller i det 9de aarhundrede synes nomadelivet eller den næringsvei at holde ta-mme rensdyrhjor(ler ikke endn11 at have været meget udviklet, da man dengang ansaa en hjord paa 6OO dyr for meget stor. Ligesom finnerne af de nordiske folkeslag har lært at leve af tamme dyr, saaledes har de ogsaa af disse sprog, langt mindre af de s1aviske, optaget benævnelser paa alle andre gjenstande,
