-C—-..—-—ɔ.ǫ ]9li TROMSØ AM’l’. Finnerne har kun faa historiske traditionen og dette folk ved ikke synderlig besked om sin fortid. Derimod forekommer finnerne omtalt korteligen hos flere meget gamle forfattere; hvad de beretter er vistnok tildels lidt kurioSt, men da deres beret- ning øiensynlig l1ar noget at st-ofte sig til, er her samlet en del beretninger om finnerne fra gammel ti(l. ’ lÍll-(“l-Ztl-S (ea. 58—117 e. K.l omtaler i (f(’)WI“(I)lf(t et folk, som han kalder “j?—mai. og skriver om dem: Finnerne, “fiW‘1i. er et overordentlig vildt og fattigt folkefær(l. I)e eier ikke vaaben, ikke heste, de har ikke ordentlige bolig-er; de lever af græs, bruger skind til klær og ligger paa jorden. I)et eneste, de har til at berge livet med, er pilene, og da de ikke har jern, lager de spidsene af ben. Paa jagt gaar baade mænd og kvinden Begge gaar Sammen, og enhver forlanger sin del af byttet Børnene lægger de i fletninger af grener for at be- skytte dem mod regn og r0vdyr. t-E Cl(m(Ii“s Z’tOZ1’lM(l(?Wll-8, der levede i andet aarhundrede e. Kr. i Aleksandria, og var geograf, astronom og:mathe1natiker, nævner finnerne i sin (i(—()gra;fla. I øst for Chersonesus Cimbrica (det gamle navn paa Jylland) ligger —1 øer, som heder de Skandiske. Den største af disse, som ligger længst mod øst, kaldes i Særdeleshed Skandia. De nord- lige egne af den bebor finner ((piWo1). Den byZantinske histo-rieskriver Pr()(“opius, omkring 550, skriver (De BelZ() GOffhi(—o) Om 1inner, dem han benævne-r Z)cp18“1(pivvo1 (ɔ: skridefinner): Blandt de barbarer, som bebor Thule, er der kun et folke- slag, som lever paa dyrs vis, og de heder Skrithifinner (2)cp1— 811(pivo1 læses ogsaa ZZxp18Ði(p1vvo1). De bruger hverken klær eller sko, drikker ikke vin og Spiser intet af (let, jorden frembringer. Thi mændene dyrker ikke jorden, og kvinderne forstaar sig ikke paa at spinde eller væve. Men mænd og kvinder gaar altid sammen paa jagt-. I de uhyre bjerge og Skogstrækninger i de egne er der et overmaade rigt dyreliv, baade vilde dyr og andet. Og de spiser kjødet af de dyr. de faar, og skin(lene bruger de til klær (uden at forandre noget ved demÏ); thi de har hverken lin eller noget a-ndet, de kan sy n1ed. Derfor binder de huderne sammen med sener og dækker hele legemet med dem. Heller ikke faar de nyfødte børn hos dem die paa samme maade som hos andre folkeslag Thi smaabørn hos skrithifinnerne næres ikke ved morsmelken og ligger ikke ved morens bryst. De op- fødes alene ved marven af de dyr, de har fanget. Saasnart kvinden har født, tulles barnet ind i et skind og hænges straks i et træ, og saa putter moren marv i munden paa det og drager paa jagt Thi kvinderne er jo ligesaa ivrige som mændene i (lette.
