Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

194 ‘1“B(mSø Amt tyde paa daarlig røgt og pleie, og sultefodring forekommer endnu, skjønt den ingenlunde længer er almindelig Hudpleien er da1ar1ig, og lus paa kjørene er ikke sjeldne, og heller ikke paa l1estene. Tuberkulose er temmelig udbredt i ltIaalselvdalen og de tilgrændsende bygder; i store dele af amtet er II(ll)I“(?(l(ïlSGIl af tuberkulose ikke undersøgt. Efter de i 1897 foretagne undersøgelser er af den norske la-ndraee 1.4 0,Z0 kjør tuberkuløse og af de blandede ra1eer 9.5 0Z11. Det synes at be- kræfte sig ogsaa her, at airshirekvæget og dets blandinger er mere tuberkulOst end det hjemlige kvæg Fordøielsessygdomme og kolik er ikke sjeldne hverken hos hesten eller storfæet. Tilfælde af n1iltbrand optræder 1111 Og (la. R)’(l(l-9O(W hos faarene er iagttaget og i-ø(lsyge hos svi11et. Derhos optræder i amtet en sygdom, som er eiendommelig for Tromsø st-ift, nemlig frosk eller vortesygdom (d()rm(1t-ifis pe(lis). hvilken forvolder adskillige tab. Den angriber kjørene henimod den tid de skal kalve. 0kser og ungdyr gaar fri. Der danner sig ophoining og saar i næseaabningen, og benene hevner op. Sygdomn1en optræder kun paa gaarde, som ligger ved sjøen eller ved en fjordarm, ikke i indlandet. Der var 1ste januar 1897 3 autoriserede dyrZ(eger i amtet, hvoraf l amtsdyr1æge og 2 privat praktiserende. Desuden er det almindeligt, at man kvaksalver paa husdyrene. Beite1’. Tromsø amt har udstrakte fjeldbeiter og en mærkvær- dig rig og aarvis græsvegetation, særlig paa skiferlandet. Disse beiter er en stor herlighed, og det er dem, Som drager de svenske ren over. Saa snart sommeren kon1mer, vokser græsset paafaldende hurtig. I Alten i Finmarkens amt maalte professor MoIm i ]873 fra l7de til 18de juli Væksten af 28 græsstraa af po(1 pmfensis og af 11 eksemplarer af svingel (jþsfs((—a (lumetor“m) og fandt gjennem- snitsvæksten for de første at være 14.] mm. i 24 timer og for de sidste 20.6 mm. Paa Tra-nø præstegaar(l maalte B. Kokk i 1868 Væksten af 3 bygaks i 6 dage (24—?30 juni) eller 144 timer og fandt 78, l17 og 157 1nm., hvad der giver for det sidste en vækst af mere end 1 mm. i timen. Det er en almindelig erfaring, at sommeren, naar den omsider kommer, kommer braat, gi-æsset vokser fort, og træerne springer hurtig ud i disse nordlige egne. I henved 4 sommermaane(ler er der i almindelighed mere end tilstrækkelig havnegang; de kreaturer, der i løbet af juni maaned i udmagret tilstand slippes ud paa beite, er i almi11de- lighed om høsten meget fede.