Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F3—21)RlF’I’. 1 85 Det gjennemsnitlige melkeudbytfe pr. ko om aaret er for l895 opgivet at være: For de mere fremskredne gaardbrugere . . 1676 liter 0verhovedet .............. l154 » Prisen paa nysilet melk var i l895 l0.6 øre pr. liter. Prisen pr kg. Smør var kr. l.52. PriSen pr. 1O0 kg. hø . . kr. 4.82 ).— )) lO0 » halm . . » 2.85 Melk sælges fra gaardene i Tromsøsundet nærmest omkring Tromsø by, hvor melken kan bringes nysilet til byen, men ellers er Salg af melk ikke af betydning i amtet. I Tromsø er gjen- nemsnitsprisen 15 øre pr. 1iter. Over n1elkeudbyttet af en ko føres der sjelden regnskab. Det angaves for l885P—9O for Ly-ngen til 800 liter, for Kvæ- fjord og Hillesø til 9OO liter, for Trondenes, Bjarkø, Ibbestad, Salangen, Tromsøsundet, Karlsø, Helgø, Skjervø og Kvænangen til lOO0 liter, for Lenviken til 11OO liter, for Balsfjorden, Malangen og Nordreisen til 120O liter, for Tranø, Dyrø og Maa-lselven til l30O liter og for Bardo og Sørreisen til l5()O liter. For de mere fremskredne gaardbrugere sættes udbyttet’fra 12OO liter i Salangen og Hillesø, op til 2000 liter i Sørreisen, Tromsøsundet og Skjervø og til 22O0 liter i Nor(lreisen. Middeltallet af samt- lige opgaver gaar ud paa ca. lOO0 liter som gjennemsnit og ca. l600 liter som gjennemsnit for de bedre gaarde. De tilsvarende middelstal blev i “l880 beregnede til 988 og 1268 liter ogi 1885 til ca. lOO0 og ca. 150O liter. Tallene er vistnok for høie; der er steder, hvor kjørene staar tørre 4—5 maa-neder. 800 liter kommer maaske det sande gjennemsnitsudbytte nærmere. Fra fen1tiaa-rene heder det, at kjørenes melkeevne er næsten overalt i amtsdistriktet temmelig meget under det almindelige i de sydligere dele af lan(let, for det meste neppe halvparten saa stor. Fra Tranø heder det i l8l7: En god ko malkcr derfor paa det bedste ikke over 3 ka11der, og en middelmaadig ikke V2 kande dagligen. Kjørene er i almindelighed smaa, men temmelig gode malkekjør, naar de pleies tilbørligen. Smø1—tile:irkningen antages at være i stigende. Kun i to he1—reder, Maa-lselven og Bardo, er Salg af Smør af betydning. I disse to bygder har smørtilvirkningen taget opsving ved dannel- sen af flere smørforeninger. I)et paa— de forskjellige gaarde kjer- nede (men ikke saltede) Smør bringes paa en bestemt dag ingen sammen til —en gaard, hvor det, hvis det godkjendes, sammen-