JonDBm:(;. 1 7 1 paa, at man har flyttet udhusene for at undgaa at føre gjødsel- dyngen bort, naar den blev stor. Den eneste maade, hvorpaa man tidligere søgte at forbedre sin eng, var ved den saakaldte grindgaaen: Naar kreaturerne blev drevet hjem fra udhavne11, førtes de ind i indhegninger, dannede af bevægelige grinde, der ved støre holdtes opreiste og sammenføiede. Naar en ager var udmagret, eller en eng mos- bunden, anvendtes disse grinde. Kreaturerne laa indenfor grinden en eller flere nætter, hvorved mosen optraadtes og ageren gjødedes, og grinden flyttedeS da til et andet sted. Hos nogle skede denne flytning efter en fast regel, fra den ene ende af marken til den a-nden; men hos mange gik det paa slump, og grindene sattes paa de mindst vaade steder, for at kreaturerne kunde ligge nogen- lunde tørt. Ageren oppløiedes efter denne gi-indgaaen, og engen gav et par aar bedre græs. Kunstige, hensigtsmæssige enge samt overgjødsling af engene med eng-vanding, hvor dertil maatte være anledning, forudsætter-, at gjødselen samles, behandles, bevares og anvendes paa rette maade, hvad der kunde Ske, hvis man sørgede for stadig at have tilstrækkelig adgang til tør strøelse, helst af myr-, torv— eller muldjord, som i løbet af vinteren daglig maa blandes med den faldne gjødsel, førend urinen faar tid til at rinde bort. Gjødselen maatte opbevares hensigtsmæssigt. Kunstig engdyrkning finder ikke sted i nævneværdig ud- strækning, og der lægges i almindelighed for lidet arbeide paa indma1—kens forbedring; man gjødsler den naturlige eng. Den store rigdom paa græs i fjeld og skog bevirker en ud- strakt anvendelse af uds1aatter. Her fordres uforholdsmæssig meget arbeide ved indhøstningen; de giver oftest et daarligt foder, og slaatterne foranlediger stadige konflikter med finnerne. Jordens dyrkning giver nu enkelte steder indtryk af at fore- tages med adskillig omtanke — især synes høstpløiningen mange- steds at være udført med megen omhu. Mangesteds ligger dog god jord saa vandsygɔ, at engen overgroes af mose efter kun faa aars forløb. Det er almindeligt, at man Skifter potetagre; det er ogsaa almindeligt at pløie op engene, tage 1 aar (eller høiden 2) mod- net byg (eller grønfoder) for derpaa atter at lade ageren græs- binde sig og ligge til eng endel (f. eks. 5—8) aar. Saaning af græsfrø er lidet anvendt, idet det heder, at forsøgene oftest mis- lykkedes Anlæg af kunstig eng fordrer valg af de rigtige planter og deres varieteter. Erfaring synes at vise, at det ikke gaar an at saa kløver, timothei eller andet frø, avlet i Holland, Tyskland eller Amerika Frøet maa hentes fra de nordligste avlssteder. Forsøg
