Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I 7O TROMSØ AMT. l0 11.1—. Overført 14 234 Havre til grønfoder . .... 936 Vikker .... i . — Poteter . . 1O 351 Turnips . . 1lO Kaalrabi ..... 21 Gulerødder ..... . . . 3 Ubenævnte rodfrugter ........ (iO Tilsammen areal tilsaaet i l89O I 2, „, O I l-) med korn og poteter m. m. 1 Areal tilsaaet i 189O med græSfrø 93 lW’(Br(l-im af I maal jord er af herredsstyrelserne angivet meget forskjellig, fra 1OO kr. i Trondenes og Kvæfjord til 10 kr. i Skjervø og Helgø. Middeltallet af de af heri-edsstyrelserne an- givne priser paa 1 maal jord og omkostningerne ved (opry(l11ing) dyrkninge11 af 1 maal er efter opgaver af herredsstyrelserne: PriSen paa 1 maal jord ........ 34.70 kr. OmkoStninger ved rydning af 1 maal jord . 38.70 Men de tal, af hvilke disse er gjennemsnit, varierer over- maade stærkt, som berørt; rydningen af 1 maal fra 6O til 15 kr. Særlig i de nordlige herreder er prisen paa 1 maal jord lav, lå til 1O kr. Om Tromsø anfører .—I—9Ch6hOllg: Strøm siger 1762 i sin beskrivelse over Søndmør, at kornavl først indførtes i Tromsø 30 aar tidligere af præsten Henning Junghans. Af Trondhjems reformats erfares, at der i 1588 ikke fandt udsæd sted paa Tromsø, men vel paa Trondenes præstegaard, og at præsten paa sidstnævnte sted havde en korntiende i det mindste af 2l, og i det høieste af 6O tønder. Jordbrug og fædrift er, som senere skal paavises, af næsten ligesaa stor vigtighed for amtet som flskeri. Erfaring viser og- saa, at et naar rammer meget føleligere end uheldige fiskerier. Det er vistnok saa, at det væsentlig er fiskerierne, som skaffer kontante penge, men jorden leverer det væsentligste bidrag til folkets underl1old, trods det at det vel tør siges, at der har været lange tiders vanstel med jordbruget. Nyttiggjørelsen af den ved brugene faldende gjodsel staar meget tilbage. Det er ikke saa ret længe siden, at gjødselen paa sine steder slet ikke benyttedes, og endnu kan man af og til se gjødselen ligge ubenyttet i hauger; eksempler har man paa-, at fjøser byg- gedes slig, at gjødselen bekvemt kunde gaa i bækken, og ligesaa