HAvI—:T, F.1om)E OG HAVNE. 13I træ, hvori der for hver tyvende fisk gjordes et lidet og for hvert stort hundrede (12O) et stort indsnit. Ved fiskernes hjemreise blev skaarkjævlet afleveret til landværten eller væ1—eieren, og af denne modtog da tiendemanden oplysning om, hvor stor lot hver baad havde faaet, hvorefter tienden blev beregnet og afgivet til den lovlige eier. Statens andel, den saakaldte kongetiende, var ofte bortforpagtet paa et eller flere aar eller ogsaa solgt engang for alle efter en bestemt takst. Hvad der tilkom præst og kirke i fiskerens hjembygd blev taget med til disse, naar fisken toges ned af hjelden og hentedes hjem, efterat den var tilstræk- kelig tør. Hvad der tilkom tiendetager i det sogn, hvor fisket foregik, blev bragt til eierne eller indlagt i den saakaldte tien- debod. Opinionen mod fisketienden blev stærkere og stærke1—e, og der gjordes flere forsøg paa at faa den helt eller delvis afskaffet eller ialle- fald erlæggelsesmaaden forandret. Afgiften var imidlertid hjemlet ved ældgammel lov og hævd, og afgav en væsentlig indtægt for in- stitutioner og embeder. Lovgivningen valgte da den udvei at ind- skrænke afgiften i betydelig grad og at lade den opkræve paa udskibningsstederne og ikke hos fiskeren, (lov af 20 Sept. l845), og fisketienden til stat og geistlighed var dermed afskaffet fra begyndelsen af aaret 1849, medens den kirkerne tilkommende andel ligeledes skulde være ophævet fra begyndelsen af 1852, (lov af 5. aug. 1848). For at holde kirker og geistlighed skades- løs oprettedes det saakaldte tiendefond, der dannedes ved, at der af hver vog fisk samt af andre fiskeprodukter, som ud.førtes til udlandet, erlagdes en tiendeafgift, der i forhold til den tidligere fisketiende maa kaldes meget billig. Loven modtoges af den da- værende fiskerbefolkning med stor tilfredshed, og den indirekte ydelse til det fond, der under navn af fisketiendefondet skulde dannes, og hvorved ældre tiendeforpligtelser skulde erstattes, syn- tes for intet at regne mod den ophævede tiende. Da fondet havde naaet en størrelse af ca. fire millioner kroner, blev afgiften ophævet, (lov af 4de mai 1872). Til geistlige embeder blev der af fisketiendefondet udredet en aarlig godtgjørelse, der skulde svare til to tredjedele af den aarlige indtægt af fisketienden. Kirkernes andel af tienden blev ligeledes erlagt af det oprettede fond. Ved kgl. resol. af 17(le mai 1848 blev der fastsat en be- stemt aarlig godtgjørelse for 97 geistlige embeder som erstatning for den ophævede fisketiende. Ved flere embeders senere deling er ogsaa erstatningssummen delt. Størrelsen af tilstaaede tiende- godtgjørelse var meget forskjellig. Medens den for Vaagan kirke i Lofoten sattes til 2000 kr., udgjorde den for Etne i Bergens stift kun 32 kroner. Det samlede beløb udgjorde noget over 50000 kr., medens de Angellske stiftelsers a-ndel —i den nord-
