l30 TROMSØ AMT. Saa drikkes omkring og saa gjøres her Rus, Her sjunges og holdes et underligt Hus, Og nogle betaler med Pa11den. Vargtolde11 forvolder saa mangt et godt Lav, Et Parti gaar dansend’ Part grædend’ deraf, Hvad kan ikke Baehus udrettel» En anden afgift, der tidligere betaltes til præsten i den bygd, hvor fiskeriet dreves, var den saakaldte «fjærefisk» eller fjerde- fisk, der ydedes med to torsk — V—:en spærre» — af hver frem- med fisker og erlagdes i de fleste af Nordlands større fiskevær, en tid ogsaa i Finmarken, hvor den ydedes med «en fisk af hver baad hver dag, der kan udroes». Denne afgift afskaffedes for flere af Nordlands præstegjeld i midten af vort aarhundrede og skulde ophøre i alle ved ledighedi embederne (lov af 13de april l848), medens den i Finmarken forlængst var gaaet over til anden ydelse. Fisketienden repræsenterede i det hele taget store kapitaler. Naar der saaledes i begyndelsen af vort aarhundrede aarlig alene i Vaagan i Lofoten produceredes 15000O voger rundfisk, bliver der en tiende af 15000 voger, hvoraf de 5000 bliverkongetiende, der vel for det meste eiedes af private eller legater, især af de Angellske Stiftelser i Trondhjem. FiSkere fra fremmede bygder betalte Ve af al tiende til Vaagans præst og Ve til Vaagans kirke, der saaledes aarlig havde en indtægt af ca. 2000 voger 1—undfisk, der lavt anslaaet udgjorde en sum af 5—6000 kroner. Nævnte kirke var ogsaa den rigeste kirke i Nordland og skaffer endnu sognet eller eierne en forholdsvis stor indtægt. Andre kirker, der ikke laa i fiskedistrikter, nød ogsaa godt af tienden, saaledes havde IbbeStad kirke aarlig ca. 300 Spdlr. i fisketiende, Tronde- nes 20O og Kvæfjord 80. Præsterne oppebar et lignende beløb. Præstetienden var naturligvis meget større i de bygder, hvor større fiskerier gik for sig. I et af Finmarkens præstekald kunde den saaledes, naar fisket slog rigtig godt ti1, naa lige op i 36OO kroner. Tienden skulde i regelen ydes af al slags fisk og alle fiske- produkter baade af havfiskeri og af laksefangSt. Imidlertid var det dog regel, at der kun betaltes tiende af tørret og saltet fisk, derimod ikke af rogn eller lever. Af hjemmefiske til husbehov betaltes heller ikke tiende. Afgiften blev indkrævet i alle lan- dets kystdistrikter, ligesaavel ved Vardø og russegrændsen som ved Skudesnes og paa Sendmer, ligesaavel af nordmænd som af sjøfinner, og tilfaldt kongen, præsten og kirken. Naar fisket var slut, blev al hjeldhængt fisk tællet og resul- tatet indskaaret i det saakaldte —:(skaarkjævle“: —— en tynd ten af
