HAVET, F.1oR1)I—: 0G HAvNE. 127 op til 8 mil ved springtid, saa man skal have god vind for at seile imod; almindelig gjør strømmen 5+6 mil. I Gisund skifter strønimen; fra høivand til fjære sætter den nordover forbi Gibostad og omvendt. Omvendt i den sydlige del; der sætter den sydover fra høi- vand til lavvand forbi Finsnes og Kjosen. HaV11e. De mange havne i amtet er omtalt under herreds- beskrivelserne. Nedenfor nævnes de stederi Tromsø amt, hvor havnevæsenet har foretaget arbeider. (Se side 128). Det nuværende havnefond, hvorfor disse arbeider er udført, stammer fra fisketienden. HaV11ef0I1detS 0priIIdeISe. En tung beskatning paa fiske- riet var den saakaldte fisketiende. Den ind.førtes allerede i den første halvdel af det tolvte aarhundrede af kong Sigurd Jorsale- farer ifølge et løfte, som han skal have aflagt iJerusalem. Fiske- tienden indkrævedes med det forholdsvis høie be1øb — 10 0Zo af al hjeldhængt fisk, samt undertiden ogsaa af andre fiskevarer. Allerede i sin første begyndelse fik tienden en kraftig mod- bør; i enkelte distrikter blev den aldrig indført. Al tiende deles oprindelig i fire lige dele, mellem biskopen, sognepræsten, sognets kirke og bygdens fattige. Den sidste del kaldes «bondelotten» og skulde uddeles til de fattige under til- syn af sognepræsten og bygdens bedstemænd. Fisketienden yde- des af al tørret fisk og skulde « svares under hjelden», altsaa før den tørrede fisk førtes bort fra rorværet. Denne delings- maade varede i tre hundrede aar, indtil et bispemøde i Oslo 2Ode december 1436 med erkebiskop Aslak Bolt som formand vedtog en bestemmelse om, at erkebispen og hver biskop i provinsen skal holde efter kirkernes evne en, to eller flere indfødte dertil skikkede klerker ved de privilegerede studier (universiteter); til understøttelse heri skulde de tage halvdelen af den fjerdedel af tienden, der kaldes bondelodden, og som ellers ifølge kristenret- tens bud tilfalder de fattige. ‘ 8O aar senere anvendtes bondelodden, ialfald i Oslo og Hamars stifter, til andre formaal end oprindelig bestemt, bl. a. til domkirkens vedligeholdelse, fattige skolebørns ophold, men kun lidet til bygdens fattige. Ved reformationens indførelse blev tienden ifølge Kristian den tredjes reces af 3Ote Oktober 1536 delti tre dele, saaledes at kon- gen nu skulde oppebære den del, der tidligere havde tilfaldt bisko- perne. Recessen mødte i Norge alvorlig modstand fra befolknin- gen, som fremdeles orde fordring paa den gamle bondelod.
