126 TnoMSø Au-r. igjennem ROff-9ll]2(Zǫ og derpaa videre til Kvænangfjord igjennem Maursur1d mellem Kaagen og det faste land. Denne passage er fuldkommen ren overalt, med undtagelse af ved indløbet til Rot- sundet, hvor der er grundt ud fra begge land. Idet man kom- mer Maursundet ud, kan man enten gaa østenom Store Hakstein eller mellem denne og L—itle I—IWakstein, fra hvilken der stikker en grund ud til henimod midten af løbet. Flod, fjære Og strøm. Forskjel paa flod og fjære i Karlsø er 2.7 til 4.5 meter (8.5 til 14.5 fodZ). Udenfor skjærgaarden sætter strømmen med floden nordlig oåøst1igg Ia1ngs-Alan(let og ind mod dette, mere og 1nere“efte1—som man “komníeì-“ nærmere under, og med fjæren den modsatte vei. Da tidvandets retning under kysten meget afhænger af dennes retning, kan ei opstilles nogen almindelig regel. I alle fjordmun- dinger sætter strømmen ind med floden og ud med fjæren. Inde i skjærgaarden øver kystens konfiguration end større indflydelse, og for farvandet her kan endnu mindre angives regler for strømmens sætning. VedVarende kuling fra samme kant be- virker ikke sjelden, at strømmen i FIlgZø8l?(’(’ff, FugZøsund, Søn-øsZm(l og Lyngev;flor(l i flere dage gaar med vinden. I Langsrmd, hvor strømmen gaar langt stærkere end i Grot- sund, vender den først en time efter høieste vand og sætter da sydefter med faldende vand. I Kar-lsøsund løber den vest med faldende og øst med voksende vand. I KaaÞgszmd, Løkszmd og Maur- S“ll-7‘I(Z Skifter strømmen saaledes, at den fra halv flod sætter nord- over og fra halv fjære sydover. I SØernsund sætter strømmen øst med floden og vest med fjære, hvilket ogsaa almindeligvis er tilfældet i Sø-røsun(l. I Kvalsund vender strømmen med høieste og laveste vand, saaledes at den løber ud med faldende og ind med stigende vand, og sætter sin strømmasse mest mod Tromsøsundet. I springtid har strømmen 5 mils fart. I Grøts2md er kun en ube- tydelig strøm. Om vaaren løber strømmen meget stærk ud MalangenW og Skifter ikke regelmæssig med flod og fjære. Hele sommeren til udover høsten løber den fremdeles stærkere ud end ind, hvorimod den i vintermaanederne løber mere stadig ind. De største lav- vande indtræffer om vaaren ved paasketider og de største høiva-nde om vinteren og sent paa høsten. Ved springtid er da Vandets stigning 3 meter. Naar under land paa begge sider Skifter strøm- men med fjære og flod. I Rystrømmen Skifter strømmen ved høivand og lavvand, saaledes at den sætter vestover fra høivand til lavvand; den gjør
