HAVET, FJORI)E OG HAVNI—2. ]23 gi-und, B“isp(:flem:. Vaagsfjord har flere havne østlig isundene og vestlig ved øerne, men den er et farvand med meget variabel vind, især om vinteren, da der ud af alle fjorde i fastlandet kan blæse en storm af østlig vind, medens der som oftest ind af havsindløbene falder vestlige vinde. Man vil da ofte ikke kunne faa havn paa nogen af siderne og blir nødt til at holde sig paa fjorden under de mørke vintemætter. SoZbergfiord, som fortsætter Vaagsfjord, er re11; ved krydsning bør erindres, at det ved Tr(mø er noget udgrundt, at en liden flue ligger straks udenfor gaarden Retholim, og at der saavel udenfor denne gaard som noget længer nordlig til en afstand af omtrent en halv mil ligeledes er noget udgrundt langs kysten. Ved ZYlï)l.9)28S(?f, hvor Gisundet begynder, bliver far-vandet temmelig snevert. Man maa her holde sig temmelig klods under Finsnes1andet for at undgaa grundene vest af dette og det nor- denfor liggende Bjørnhines. Strømmen i Solbergfjorden sætter nordover med voksende og sydover med faldende vande. Vindene i dette farvand er variable. Man kan komme ind Solbergfjorden med frisk vestlig vin(l, der kaster rumt over Kløv- neset til henimod Finsnes, hvor den derpaa bliver skral og løi, medens der i Gisundet er stille. Med sydlig og s.o.lig vind fra Finsneset og nordover falder ofte et ustadigt veir med stærke fa1dbyger fra det høie indJand. Gaar man ]h1r(1s1zmd nordover, bør erindres grunde nær Dyrøs sydlige ende og ved neset udenfor Dyrø kirke, og skjær paa den østlige side af sundet straks nordenfor gaarden Kastnes. ilUøszmd fører fra Dyrøsund imellem Andø1—ja og fastlandet ind til Astafjord; i dette sund er man udsat for kastevinde, og der er ingen paalidelig havn førend ved Græsholmerne; det er sjeldent, at andre fartøier end de, der har bestemmelse til han- delsstederne her i sundet, vælger denne vei. Man kan gaa paa begge sider af den midt i sundet liggende holme. I Bygden mellem Rolla og Andørja er der fra nordre Bold- nes meget udgrundt lige hen til Ibbestad kirke; men paa den anden side af sundet eller langs Andørja er farvandet fuldkom- men rent. Mellem ’]?;vholmm og Fla(lholm(—n, som ligger midt i farvandet, kan ikke seiles. Topsund. Ved seiladsen fra VaagSfjord gjennem Topsund bør man undgaa de i nordøst for Trondeneslande-t liggende far- lige grunde, Røken“esbom og A(:m(—S—bo(1n, og holde sig op mod TjeVttø. Vestlig vind kaster rundt om Kløvneset indtil henimod Finsnes, hvor den bliver skral og løi, og gjennem GzLC:1m(l blir
