122 TROMSØ AMT. plads for smaa fartøier under nordlig og vestlig vind. Rundt om er rent farvand. Fra Kvitnes, Vannøens østlige odde, stikker nogle grunde ud, hvoraf Haavardsboen med 6 favne vand ligger længst ud iløbet. Senere er fuldkommen rent farvand for at seile enten nor- denom Karlsø (gjennem Vansund) eller østenom Karlsø og Reinø, alt eftersom man vælger at gaa gjennem Langsund eller Grat- sund til Tromsø. Paa Finkrokboen er jernsøile. Langsund og Grøtsund støder sammen her ved Nipø. Indseiling til Kvænang-flord kan ske igjennem Kaag.s“un(l eller Maurs2md, eller man kan søge havn i Løkscmd, ved Skjervø, ved Haukø eller tværs over for denne ved gaarden Meila)ad. Nor- denom Arnøen har man at frygte;4T’—IløbO(’Il eller Væggeboen-. Den indre Ied. Den almindelige fart indenskjærs gaar gjennem Tjeldsundet mellem fastlandet og Hinnøen. Risøsundet mellem Hinnøen og Andøen er grundt og ikke tjenlig-t for middels- store og større fartøier. H(’Zd-9lt7ld(’t er paa flere steder trangt og har farlige grunde og skjær. Den stærke strøm, isærdeleshed ved BaLs-tad og Sand- torv, gjør omhyggelig styren nødvendig. Strømmen i Tjeldsund Skifter med fjære og flod, den gaar nord hen med stigende vand. I Balstadstrøm og Sandtorv derimod Skifter den først med halv flod og halv fjære. Ved S(U2(ZtOVl’‘U kommer man ind i Tromsø amt. Fra grundene ved Sandtorv blir farvandet igjen rent og rum- meligt, indtil ved gaarden L(*‘ikvik, hvor nogle lave og græsbegroede holmer gjør passagen meget trang. Et skjult skjær og to fluer gjør det nødvendigt her at holde midtvate-rs. I den øvrige del af Tjeldsund eller op forbi Græsholmerne er der nogle grunde, indtil man er kommen op til Græshol- merne, hvilke man kan gaa nær; herfra sættes kursen enten nordover Vaagsfjord eller indad Astafjord. Gjennem Vaagsj)or(l nordover er med god og staaende vind og med kurs efter kartet intet at frygte for; under krydsning bør man ei holde formeget hen til de paa Vestsiden af“farvandet imellem Græsholm-erne og Roglen værende holmer og skjær, da her ligger en 4 favne dyb grund, Langgrunden. Ligeledes bør man ei gaa nær til den nordre ende af Storholmen, v.s.v“lig fra søndre RolneS, hvorfra en sandgrund stikker sig ud. Fra nordre Rolnes er rent farvand i høide med Dyrøgummen, der er let kjendelig og brat mod sjøen og ligger paa den sydlige ende af Dyrø. Vestlig for dette fjeld og ret i syd for Lekangs- øerne — nogle høie græsbegroede holmer — ligger en farlig
