6 4 XI. Stavanger amt . virksomhed, og en liden jernbaue blev endog anlagt for at transpor- tere maln1en fra gruberne ned til Rægefjord, hvorfra den udførtes til England I l870 arbeidedes med omtrent 15O mand, og det ud- brudte malmkvantum gik s. a. op til ca. 16,000 ton. Fra 1876 blev imidlertid den hele drift indstillet, efterat –der ialt var udvundet og eksporte1–et omtrent 72,0()0 ton; senere er jernbanen oprevet og kom- pagniets øvrige eiendele solgte til andet brug. I Ege1–sund herred ligger malmfeltet i gaardene Koldals, Hegdals og K ydlands udmarker, nogle km. i Ø for ladestedet. Allerede i forrige aarhundrede havde Moss jernverk flere gruber i denne trakt, hvilke ligeindtil den senere tid er heldte under frist. 0mkring 180O begyndte et norsk sel- skab at drive en række gruber i det Sfi.l1llIl8 felt, og efterat disse i 186å var solgte til et engelsk interessentskab, er d1iften senere ble- ven fortsat med vekslende arbeidsstyrke. En 6–7 km. lang heste- jernbane byggedes fra Koldal til udhavnen Skivoldsvig lidt søndenfor Egersund ladested. Driften var paa sit høieste i 1872, da der blev ekspo1Wteret 273:2 ton. Senere er den bleven indskrænket, og i de allersidste aar er intet udført. Ialt har disse gruber1eve1–et omtrent l6.000 ton til eksport. Malmen saavel fra Eg’Cl’Sll1ld som fra Sogn- dal holder Omtrent 4(l % jern og blev i England, hvorhen den ud- førtes, i sin tid brugt i masovn som tilsats til anden SlR–gSl1laI1ll. – Endelig maa llltPV1l(?S det i løhet af en kort tid i forrige aarhundrede du-evne Enigheds kobberverk. der havde siue“gruber dels i Fossan, dels i Skjold (VaSs sogn) og sin smeltehytte paa gaarden Sæbø ved Hjelmelandsvaagen. Verket fik privilegiu1n under 9 juli 1764, og den første 1)I’UV(3Sllle]f1llllg’ foretoges i 1767, men allerede efter 8 a 10 aars forløb blev driften for bestandig i11dstillet. Senere undersøgelser har godtgjør-t, at verkets kisanvisninger neppe var (Il’lVVPPl’(llg(3. Af nyttige stenarter findes tagskifer, som tidligere har Været brudt paa forskjellige steder-, navnlig i Hjelme1and, “Fister, Sjernerø og Rennesø; for tiden er dog neppe noget skiferbrud i drit“t. Vegsten forekommer paa gaarden Ertenstein paa Rennesøeu samt under gaarden Grønhaug i nærheden af Haugesund. Disse 2de brud skal have leve1–et bygningssten til Stavanger domkirke, Utstein kloster og Avaldsnes kirke Paa Talgø i Sjernerø hei-red har man i de sidste 2–3 aar brudt en slags marmor-, der siges at være ganske brugbar, omend ikke af fineste sort. Endelig maa det nævnes. at der paa øen Hille i Strand, omtrent 8 km. i NØ for Stavanger-, for et par aar siden blev fundet apatit. Fabril:in(Ii1Stri. Den fabrikdrift, som nu finder sted iamtet, er af forholdsvis ny oprindelse For 5O aar siden var ifølge Kraft byernes industrianlæg indskrænket til en liden klædefabrik, et brændevinsbræn(leri samt 3 skibsverfter, alle i Stavanger, medens der i landdistrikterne, bortseet fra et teglverk ved Sandnes og et lignende i Time samt et møllebrug med brændevinsbrænderi ved Hillevaag, alene fandtes endel ubetydelige vandsage i Ryfylkes skovegne samt nogle
