Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


()2 Kl. Stavanger illllt. 14,480 kg. paa det nordlige fogderi. Noget over 2Zs heraf er taget i søen med kilenot og lakseverp. Blandt a1ntets lakselve er en af de betydeligere, nemlig Suledalselven., i 1884 i sin helhed bleven bortleiet for en længere aat-række til engelske sportstiskere. Den samlede eksport fra amtets byer udgjorde: l88l 16,76O kg., l882“

1;1,s8o kg.„ l883 62,äo0 kg., 1ss4:æ6,49o kg., l885 100,89O kg.

Og 1886 64,92o 1(g. Af øSters har der tidligere været rige banker, navnlig i Hafs- fjord, Høgsfjord, Strand, Finnø, Sjernerø, Fister, Rennesø og Tysvær. Her toges hundreder af tønder, hvoraf en stor del gik med silde- fartøierne til Østersøen, navnlig til de russiske havne. Nu er disse banker for adskillige aar siden udtemte, væsentlig ved rovfiske, og hvad der for tiden opfiskes, er en ren ubetydelighed. Imidlertid er der i de sidste aar vakt adskillig interesse for kunstig østersavl, og »Stavauger østerskompagni«„ som først gjorde forsøg hermed. har i aarene 1879–87 fra sit bassin 0stravigtjernet ved Rægefjo1–d ud- plantet 2Vä mill. ungøsters paa de fordum rige banker ved Idsal i Strand. Fuldvoksne ØStG1’S fra dette selskab er allerede komne i handelen. Flere andre firmaer er dannede med samme formaal, og da desuden mange grundeiere har begyndt at frede sine banker, vil rimeligvis østersfisket Snart faa større betydning. Ferskvandsfisket er, med undtagelse af laksefisket, af for- holdsvis ringe betydning, skjønt adskillige af de mange vande i am- tets indre dele er ret fiskerige. Fiskearterne er ørret, 1–ør og aal Samt i enkelte vande paa Jæderen tillige sik. I flere af de smaa elve i sidstnævnte del af amtet. f. eks. Haaelven og Figgja, findes per1emuslinger, men fisket efter disse, hvilket engang var et rega1e, har været drevet paa en hensynsløs og ødelæggende 1naade. Berg-verksdrift og stenbrydning. Berg- verksdrift har, naar man bortser fra et kortvarigt forsøg i forrige aarhundrede, i dette amt ikke fundet sted før begyndelsen af seksti- aarene, men har siden spillet en ikke saa liden rolle. For de 5 aar I881–8:5 er saaledes den aarlige bruttoværdi af amtets grube- og hyttedrift anslaaet til gjennemsnitlig henholdsvis kr. 1,231,000 og“ kr. 368,000 eller tilsammen ca. kr. l,600,000, hvilket er over îZ4 af hele rigets samlede produktionsværdi og mere end noget andet enkelt amt., undtagen Busket-ud, kan opvise. Dette skyldes dog næsten udelukkende Visnes (Vigsnes) kobberverk i Avaldsnes, som- nu i en række af aar har været landets største bergverksanlæg. Verkets hovedgrube, der opdagedesi 1865 og kun ligger et par hun- drede meter fra Visnes havn, hvor de største dampskibe uden van- ske1ighed kan lægge lige til kaien., fører kobberl1oldig svovlkis i en stok- formet masse, hvis mægtighed undertiden har været op imod 20 m., og som har en længde i felt af indtil 8O m. Gjennemsnitlig antages l(isen at holde 3–4 % kobber og 40 % svovl; der findes dog og- saa partier med adskillig rigere kobbergehalt. Kobber-ertsen led- sages af sinkblende. Den aarlige malmproduktion, der i 1866–70–