Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/63

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ð6 XI. Stavanger amt. hele mere end i noget af de nærmest foregaaende 17l1ar har mindst om fiskets bedre dage Det nye vaa1–sildfiske er saagodtsom udeluk- kende foregaaet i søndre distrikt, hvor opsyn siden 1880 igjen har været i virksomhed, og hovedsagelig alene i Stavanger amt. – Fangstredskaberne er garn og not. Til en garnbaad (garnlag) hører i regelen 4 å 5 mand og 18 a 20 garn., til et notlag 3 nøter og 20–22 1nand. Notbruget er imidlertid høist usikkert, og antallet af de i de forskjellige aar fremmødende notlag er derfor meget vari- erende. Angaaende støi-relsen af den i fisket deltagende al1nue haves opgave for enkelte aar. Saaledes mødte der ved det søndre fiske i 1854 3,749 garnlag m. l5,3ll mand, 3I6 notlag m. 6,628 mand 1868 2,600 – » l3,000 », l50 – » 3,30O ɔ 187l 2,000 – » 9,ooo », ll7 –:.– 3,2oo » En stor del af disse fiskere var dog hjemmehørende i andre amter end Stavanger, navnlig i Søndre Bergenhus samt Lister og Mandal. Til gjengjæld var det„ navnlig henimod slutningen af den sidste vaarsildperiode, bleven meget sedvanligt. at udi-ustninger fra Stavanger amt, tildels ogsaa fra naboamterne, fremmødte ved det saakaldte;ønorske fiske« i Sønd- og Nordfjord. Det samlede antal fiskere, der fra amtet tog del i vaarsildfiskerierne, blev i 1868 op- talt til 11,374 garnfiskere med 2560 garnbaade og l65O nottiskere fordelte paa 98 notlag, tilsammen altsaa 13,024, hvilket ikke var langt fra halvdelen af ’amtets mandlige befolkning 1ne1lem 15 og 6O aar. Fra mange bygder var imidlertid fremmødet endnu meget større, navnlig fra Karmøen og Haugesundstrakten. G Og dog er her kun taget hensyn til dem, der deltog i selve fisket. Dertil kommer be- sætningerne paa de saakaldte »sildeførende fartøierC, hvoraf der f. eks. i 1868 i søndre distrikt var tilstede ialt 639 med en samlet besætning af ]917 n1and, hvoraf 535 fartøier og 1461 mand hjem- mehørende i Stavanger amt. Endelig blev et meget betydeligt antal personer, dog hovedsagelig kvinder, beskjæftigede som ganere, saltere m. v. paa de rundt om i fiskeridistrikterne anlagte salterier, af hvilke der i amtet i 184O fandtes 420 og i 1855 ikke mindre end 66l til en værdi af 3Z4 mi1l. kr. og med plads for tilvirkning af ca. 400,000 tdr. sild. I l868 optaltes af deslige arbeidere ialt 4324, der var hjemmehørende i Stavanger amt. Ved de sidste ti aars vaarsildfiske har den samlede fiskealmue i regelen været anslaaet til 8 a lO„OO0 mand aarlig. – En eiendommelighed ved den nuværende vaarsild, navnlig fremtrædende i de første aar, er, at den holder sig i laingere afstand fra kysten end i gamle dage, og at den ledsages af en stor mængde smaa staurhval. som ofte jager si1den sammen i de saakaldte »aater« d. e. dotter af sild i Vandets “overflade, som ved tilstede- værelsen af hva1 og fugl bliver synlig i lang afstand. Dette har efter 1877 givet anledning til et nyt slags fiske, »aatefisket«’ der foregaar ved garn, som trækkes i selve aaten. Det største aatefiske fandt sted i 1881, da saagodtsom det hele si1dekvantum blev taget paa denne maade; senere har dets udbytte været betydelig ringere;, idet silden efterhaanden har nærmet sig mere under land og ind-