Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Befolkning. 3 5 lanterhavet. Dette skede i 1821, og rimeligvis maa denne mand have kunnet sende gode efterretninger hjem; thi allerede 4 aar senere fulgte et selskab paa 53 personer, væsentlig stavangerfolk, efter-; de drog afsted paa en hardangerjagt, »Restaurationen1, og naaede efter adskillige eventyr og farer sit nye hjem. Den regel- mæssige emigration begyndte dog først et decennium senere, og siden har antallet af udvandrede udgjort: 1836–45 950, 1846–55 2600, 1så6–en s99s, 1866–75 6091 og18.76–85 10,0l9. I seksti- aarene holdt tallet sig endnu nogenlunde jevnt omkring 350, men fra 1870 begyndte en sterk stigning, som naaede sit høidepunkt i aarene 187I og 1872 med omtrent 1200 aarlig. Fra nu af var udflytningen i nogle aar i tilbagegang, dog kun for i tidsrummet efter 1881 at skyde en sterkere fart-end nogensinde før. I de fem aar 1881–85 er der fra amtet udvandret ikke mindre end 8106 personer, hvoraf 2051 alene i l882. Af de I6,110 personer, der danner amtets kontingent til udvandringen i de tyve sidste aar, falder 3273 paa Jæderen og Daleues fogderi, 7953 paa Ryfylke og 4884 paa byerne. Blandt de bygder, hvor bevægelsen er op- traadt sterkest, udmerker sig fornemmelig Aardal, som i aarene 1866–85 har ’tabt ialt 458 indvaanere, hvilket repræsenterer“42 pct. af herredets middelfolkemængde i dette tidsrum; dernæst kommer Hjelmeland og Fister (36 pct.)., Finnø (27 pct.), Strand (25 pct.), Helleland (24 pct.), Rennesø og Skudenes (22 pot.) og Sogndal (21 pct.). Noget mindre, men dog fremdeles temmelig betydelig har udvandringen været i Heskestad, Sand og Nerstrand.’ Derimod har de fleste jæderske herreder idethele været forholdsvis lidet berørte. Om betydningen af ind- og udflytningerne mellem Sta- vanger amt og det øvrige land kan man danne sig en fore- stilling ved at betragte opgaverne over befolkningens fordeling efter fødesteder. Ifølge disse fandtes der ved folketællingen i l875 i amtet ialt 6935 personer, fødte andetsteds iriget, altsaa indflyttede. Omvendt boede der i andre landsdele tilsammen 5258 personer, der var fødte i Stavanger amt og udflyttede derfra Forskjellen mellem disse to tal viser et overskud af 1667 indflyttede Ved tællingen i 1865 var dette overskud betydelig større, nemlig ca. 3700, hvoraf man kan drage den slutning„ at der under den vanskeligere adgang til arbeidsfortjeneste, som vaarsildfiskets ophør omkring 187 O med- førte, maa være foregaaet en ikke saa ubetydelig tilbageflytning af personer, der tidligere var indflyttede. Familier, huse. Amtets befolkning var i 1875 fordelt paa 21,724 familiehusholdninger, hvoraf 15,457 i landdistrikterne og 626U i byerne. Dertil kom 8 offentlige husholdninger (d. e. syge- huse, arbeidsanstaIter o. lign.) med ialt 77 personer samt 2562 ens- lig boende individer. Af beboede huse fandtes i bygderne 13,999, ibyerne 3014, tilsammen 17,013, hvoraf henholdsvis 13,701 og 2946 almindelige vaaningshuse, resten hovedsagelig beboede udhus- bygning-er. i “ 30