Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/348

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Vikedal herred. „ 34 1 Imsland kirke ved Vindefjorden stryger et mindre dalføre, Ølm e- da1en, i nordlig retning, udsendende mod Ø en dyb, trang botnda1, Støledale n. I det nordvestlige hjørne begrænses det heromhand1ede parti af Sandeidet. en dalsænkning, der fra Sandeidfjordens bund stryger i nordlig retning over mod Ølenfjord i Sendhordland med en høide af ca. 55 m. i vandskillet mellem de to fjorde. Søndenfor Sandeidet ligger et andet parti af herredet, bestaaende af den steile kyststrimme1 paa Sandeidfjordens vestside., hvor Døldarheia paa det plateauformede fjeldparti Akslen i grænsen mod Skjold hæver sig til 756 m. Et tredje parti af herredet ligger paa sydsiden af Vindefjo1–dens indre arm og udgjør den nordlige del af den mellem nævnte fjord og Sandsfjo1–den udstikkende halvø; det bestaar af en mod Vindefjorden steilt affaldende, af Rosseidet gjennemskaaret fjeldstrækning, der har sine høieste punkter i Fjetlandsnuten og Grytenuten (8541n.). begge paa grænsen mod Jelse. Endelig omfatter herredet ogsaa to gaarde, Hapnes og Dokskar, paa det mellem VindefËjordens ytre del og Y1’k8fj0l’d8ll fremspringende Mette- nes. – Herredets største vasdrag er Vikedalselven, der har sine kilder i Etne, kommer ind i Vikedal gjennem det trange skar mellem Bjørndals11uten og Fagerlinnten og løber sterkt strømmende i sydvestlig retning til Fjeldgaardsvand et (1,9o km2); nedenfor dette danner elven den høie og merkelige Laagefoss, hvorefter den med sagtere fald og lavere bredder gjennemstrømmer den aabne, smukke Vikedal, indtil den ved hovedkirken falder i en bugt af Sandeidfjorden; længden inden herredet 21 kn1. De øvrige vasdrag er mindre betydelige. Imslandselven har sit udspring i N for Kallaknuten og gaar gjennem Støledalen og den nedre del af Ølmedalen ud i Vindefjorden ved In1sland kirke (]3 k1n.). Røds- elven (10 km.) dannes ved sammenløbet af to elve. der kommer ind fra Søndhordland, og løber i sydlig retning ud i bunden af Sandeidfjorden, ikke langt fra Vestbøelven. der kommer ned efter det vestre dalføre paa Sandeidet. Endelig har det paa grænsen mod Skjold liggende GjerdeSvand (l.s1 km2) gjennem en kort BlV8S[ll1l11) afløb til Ilsvaagen paa Sandeidfjordens vestside. Det samlede areal af herredets ferskvande„ af hvilke Fjeldgaardsvandet er det største, udgjør 9,o6 km2. – Bergarten hører i den allerstørste del af herredet til skiferformationen. Østligst i Vindefjorden, paa en liden strækning omkring Ropeidet, træder grundfjeldet frem i dagen. De mere aabne strøg. særlig paa Sandeidet- og i Vikedalen, er dækkede af løse afleiringer, som fleresteds viser terrassedannelser som merker efter gammel havstand, saasom i Vikedalen ved Fatland (ca. 155 m. o; h.) og ved Steinsland paa Sandeidet. Jordbunden bestaar paa disse steder, altsaa navnlig i Vikedals og Sandeids hoveddalfører, men tillige i en del af Imsland, af skarp, mager sandjord 111ed et forholdsvis tyndt madjorddække. Forøvrigt dannes det (lyrkbare jordsmon af dybere, muldig jord med lersand og skifersmuldringer som underlag. Tildels forekommer ogsaa myrjo1–d. Herredets hjemmehørende folkemængde var i ]80]: 1385;