Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

322 XL Stavanger amt. Sund. kaldet »Krosshaug«, fordi der engang paa den har staaet et for lang tid siden ødelagt stenkors fra kristelig tid, og en ualmindelig stor, 28 fod høi haug (»Storhaug«) paa Gunnarshaug. der ved en af antikvar Lorange i 1887 foretagen udgravning har vist sig at indeholde en skibs- begravelse med flere merkelige oldsager fra den yngre jernalder;– af skibet var dog kun ringe levninger tilbage. Forøvrigt har sidstnævnte gaard sit navn efter en anden anselig gravhaug tæt ved husene. Paa Noreim staar nede ved Karmsundet i en stor trekantet grav 5 bautastene af 8–16 fods høide, bekjendte under navnet »(le fem daarlige jomfruer«. Paa de til her- redet hørende mindre øer kjendes alene en formentlig gravhaug nær kirken paa Utsire. der ødelagdes ved udvidelse af kirkegaarden i 1867. – Af oldsag- fund merkes fra stenalderen en smukt hugget flintdolk af 24 cm. længde og bladet af en lignende dolk, fundne paa Bø (Stav.mus.). Fra bronce- alderen haves en liden tang (pincet) af bronce. funden. efter sigende sammen med flere senere bortkomne oldsager, i en gravhaug paa Store Sund ’) (afb. hos Lorange side 40 og i Norske oldsager tig. 121) Fra den ældre jernalder er at nævne broncekjedler med brændte ben. fundne i gravhauger paa Nedre Hauge og paa Noreim (begge tabte)– Til den yngre jernalder hører. foruden det ovenfor nævnte fund fra Gunnarshaug, en liden fingerring af guld, sammensnoet af to stænger og med en riflet guldtraad in(llagt i stængernes sammenføiniuger, funden paa Store Sund ’) (Berg. mus.). Paa Salhus fandtes endnu i 1707 et lidet fattighus for 3–4 fattige. til hvis underholdning var lagt Vi af. hvad der indkom i en fattigbøsSe. som roedes ud til de gjennem Karmsund passeren(le fartøier (resten af indtægten tilfaldt bygdens andre fattige. Stavanger hospital og manden. som roede bøssen). Dette fattighus er udentvil opstaaet af et middel- aldersk s(íluhús d. e. et som mild stiftelse oprettet herberge for reisende; thi af dette ord maa stedets nuværende navn komme. Der haves ogsaa efterretninger om. at hanseaterne under sine plyndringer i 1368 rev ned og tog med sig et saadant sælehus. som drotseten hr. Agmund Finnssøn nys havde ladet opføre ved Karmsund. 8kaare hei-red [73,1s km2, I552 indb.] omfatter den nord- vestligste del af Ryfylkes fastland, hegrænset mod N af Sveen hei-red i Søndre Bergenhus amt, mod Ø af Avaldsnes og mod S af Torvestad, medens det mod V støder til Kar1nsundets nordlige del og det nordenfor liggende aabne søstykke Sletten. Til hei-redet hører desuden den S kn1. ude i havet liggende øgruppe Røvæ1–samt endel mindre øer og holmer med et samlet areal af 4,o-: km2. Fastlandets udstrækning langs kysten er l3 ti 14 km, dets største bredde fra V mod Ø O km. Sa111men med kjøbstaden Haugesund, som ligger i herredets sydlige del, danner det Haugesund prestegjæld, der kun har ét sogn. Derimod hører det til Torvestad tinglag og lensmandsdistrikt under Ka1–msund og Hesby Sorenskriver-i. Hei-redet er et aasland, hvis indi-e. mod Avaldsnes heri-eds fastlandSdel stødende parti forstørStedelen er optaget af lave, men

  • ) Det er dog noget usikkert om ikke disse fund hidrører fra gaarden af samme navn-

1 Skaane herred.